Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
477
paa en gjensidig Overenskomst, der kunde opsiges fra begge
Sider, saa at det stod enhver Bonde frit for at melde sig ud af det
Godord, til hvilket han oprindelig hørte, og slutte sig til en anden
Gode, uanseet hvor dennes Godord var beliggende, naar det kun
laa indenfor den samme Fjerding af Landet, inden hvilken han
selv havde sit Hjem, ligesom det omvendt stod Goden frit for at
negte eller bevilge Optagelsen inden Kredsen af sine Thingmænd
eller at udvise af samme enhver, som han af en eller anden Grund
ikke ønskede at beholde (segiaz or bing’» or Jmöjungi goöa, —
segja f>ingmann åbrott or viö sik).1 Men det er indlysende,
at den Frihed, der saaledes var hjemlet de menige Bønder
ligeoverfor Høvdingerne, mere og mere maatte tabe sin Betydning,
eftersom enkelte af disse udbredte sit Herredømme over store
Strækninger af Landet. Saalænge der endnu indenfor hvert
Herred eller Thingsogn fandtes flere Goder, der omtrent holdt
hinanden Stangen i Magt og Anseelse, kunde enhver Bonde, der følte
sig trykket eller forurettet af sin Gode, uden Fare gjøre Brug af
sin Ret til at opsige Forholdet til denne og slutte sig til en af
Nabogoderne; han var da sikker paa at finde den nødvendige
Beskyttelse og behøvede ikke for den Sags Skyld at opgive sit
Hjem; ligeoverfor en Gode derimod, som raadede for et helt eller
flere Herreder, eller som endog indenfor en hel Fjerding af
Landet ikke fandt nogen jævnbyrdig Modstander, var Bønderne
faktisk bundne; de kunde sige sig ud af Thing med ham og i Thing
med en anden Gode; men denne var da enten for svag til at
forsvare dem mod deres forrige Herre, eller han boede for langt
borte, saa der ikke var levnet noget andet Valg for den, der blev
forurettet eller haardt behandlet, end enten at tie og taale eller
at flytte hort. Det lader sig ogsaa ved enkelte Træk godtgjøre,
at Godordene i Sturlungetiden mere og mere gik over fra at være
rent personlige Forbindelser til at blive Territorier med visse
Grænser, at Høvdingerne lagde an paa at sikre og bestemme disse,
at de søgte at arrondere sine Besiddelser og at sammenknytte
de Godord, hvoraf de var Indehavere, til virkelige Riger i det
smaa.2
Saaledes bortfaldt det Korrektiv mod Misbrug af Magten, der
i Godearistokratiets Velmagtsperiode, og medens Kredsen af de
styrende Ætter endnu stod nogenlunde ubrudt, havde vist sig
virksomt endog ligeoverfor den voldsomste og selvraadigste
Høvding, saa at han paalagde sig visse Hensyn ligeoverfor sine
Un-givne for ikke at vække deres Misnøie. Sturlungetidens Oligarker
1 Maurer, Island, S. 156—59, jvfr. S. 40—43, 55.
2 Se Maurer, Island, S. 105—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
