Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.478
Den norske Historie
kunde ustraffet sætte sig udover ethvert saadant Hensyn, og denne
Periodes Historie frembyder ogsaa i Overflod Træk af en
tyrannisk Adfærd fra Høvdingernes Side mod de dem undergivne
Bønder og af en ublu Eksploitering af deres offentlige Myndighed,
der noksom godtgjør, at den moralske Grund, hvorpaa
Aristokratiets Magt fra først af havde hvilet, var undergravet, samtidig
med at det smeltede sammen til et Oligarki, at det havde
udtørret sine egne Livskilder ved at sprænge den Samfundsorden, af
hvilken det var udvokset, og at dets ledende og styrende Rolle
var gaaet over til et ligefremt Voldsherredømme. Vi hører om,
hvorledes Høvdinger Gang efter Gang opbyder de dem
undergivne Bønder til langvarige og besværlige Krigstog eller tvinger
dem midt om Vinteren at ligge ude paa Fjeldheierne og holde
Vagt,1 hvorledes de samler om sig talrige væbnede Skarer, hvem
de skaffer Underhold ved ligefrem Ran eller paa anden voldsom
Maade, og ved hvis Hjælp de holder Bønderne under Aaget, saa
de ikke vover at sætte sig til Modværge ligeoverfor al den
Overlast, der tilføies dem.2 Og dette Høvding-Tyranni blev stadig
mere trykkende, disse Feider, hvori Bønderne blev tvungne til at
deltage, medens de Interesser, hvorom der stredes, i Regelen var
dem ganske uvedkommende, blev stadig voldsommere og
hyppigere. _
Ligevegten var nemlig én Gang for alle bleven forstyrret,
og denne Ligevegt mellem det hele Lands og den enkelte
Landsdels Høvdinger var den nødvendige Forudsætning, paa hvilken
det islandske Forfatningsliv fra først af hvilede, og uden hvilken
det maatte ende i et haabløst Anarki. Der havde bestaaet en for
det hele Land fælles Styrelse, en Gentralautoritet, der kunde
sætte sig i Respekt og skride ind med Eftertryk ligeoverfor den
enkelte Høvding, saalænge en halvhundrede Goder, blandt hvilke
ingen hævede sig i nogen sær Grad over de øvrige, men som i
Forening kunde øve en alt overveiende Indflydelse, sad sammen
i Lagretten paa Althinget eller paa anden Maade samvirkede i
sin offentlige Optræden. Nu, da Godordene var samlede paa
nogle faa Hænder, var en slig Fællesstyrelse bleven umulig eller
kunde ialfald ikke gjøre sig gjældende ligeoverfor Oligarkerne.
Det var nu overladt til disse selv at afgjøre sine indbyrdes
Stridigheder; den enes Magt var derfor en stadig Trudsel for den
anden; de maatte betragte hverandre med stadig voksende
Fiendskab og Mistænksomhed; det var ikke muligt for dem at forliges
1 Se Sturlunga S., I. 2. S, 154-55, ibid. 2. 1. S. 13-14 o. fl- St.
2 Sturlunga S., II. 1. S. 144. Urækia tok viÖ bui i Vatnsfirdi ok tok vid
hver-ium nianni friålsum er til hans vildi, ok drost J>ar saman karlfiöldi mikill, en
brått var med hardindum fengit til büsins sem lengi hafdi si’dr verit i Vatnsfirdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
