Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.484
Den norske Historie
eiendommeligste Maade, i Overensstemmelse med det herskende
Aristokratis Aand. Høvdingerne viste sig som sande Statsmænd,
idet de overtog selv at lede en Bevægelse, som de ikke længer
formaaede at stanse. Det islandske Omvendelsesverks Historie
fik ingen Martyrer at opvise, og den Tolerance, der saaledes
vistes fra hedensk Side, maatte medføre, at heller ikke hos den
nve Tros Tilhængere nogen sterk eller eksklusiv Fanatisme kunde
gjøre sig gjældende. Man var klog nok til at anerkjende
Kristendommen og ophøie den til Lov, inden den endnu havde opnaaet
Majoritet, inden den endnu kunde bruge Magten og tiltvinge sig
Herredømmet i aaben Strid med den bestaaende Tingenes Orden.
De religiøse Hensyn blev underordnede de politiske, Kirken blev
underordnet Staten, og Aristokratiet vedblev at beherske begge
og at forene geistlig og verdslig Magt, i Lighed med, hvad der
havde været Tilfælde i den hedenske Tid.
Idet Høvdingætterne overtog et Presteskabs Rolle ogsaa inden
den kristne Kirke, flk deres medfødte Reiselyst et nyt og
virksomt Motiv. Det gjaldt at lægge sig efter de til den geistlige
Stilling hørende lærde Studier. Der blev vel allerede tidlig paa
Island selv indrettet Skoler ved Biskopsstolene, hvor vordende
Prester modtog den for deres Embede nødtørftige Undervisning;
men for Høvdingsønnen, der vilde blive Prest, og hos hvem den
aristokratiske Aand med dens point d’honneur og" udviklede Sans
for Kundskab var levende, laa det nær at søge en høiere lærd
Uddannelse i Udlandets mere berømte Skoler. Det er ogsaa om
en hel Række af islandske Geistlige af god Æt i det Ilte og 12te
Aarhundrede udtrykkelig fortalt, at de i sin Ungdom havde
studeret i fremmede Lande. Isleif Gissurssøn t. Eks., Islands første
indfødte Biskop, af Haukadalsætten, var af sin Fader bleven sendt
til Hervorden i Sachsen for at indvies i de lærde Studier; ogsaa
Isleifs Søn Gissur, der efter ham blev Biskop i Skaalholt,
opdroges og viedes til Prest i Sachsen. Sæmund Frode, af
Oddeætten, hvis Fader var Prest, og som selv blev Prest ligesom han,
drog i en ung Alder udenlands og studerede i mange Aar i
Frankrige og Tyskland. Jon Øgmundssøn, Biskop i Hole (1106—1121),
havde ligeledes i sin Ungdom studeret i Tyskland og Frankrige;
Biskop Thorlak Thorhallssøn i Skaalholt havde studeret i Paris
og Lincoln i England; Biskop Paal Jonssøn i Skaalholt, af
Odde-Ætten, ligeledes i England; om Presten Hall Teitssøn, af
Haukadalsætten, der blev valgt til Biskop i Skaalholt, men som døde,
inden han havde modtaget Indvielse som saadan, i 1150, er det
fortalt, at han paa sin Reise til Rom overalt kunde tale de Folks
Sprog, til hvilke han kom, som om han havde været barnefødt
blandt dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
