Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
485
Saaledes blev hos den herskende Samfundsklasse paa Island
de to Hovedbetingelser for et originalt og produktivt Aandsliv:
den ubrudte Sammenhæng med Nationens egen Fortid og de
frugtbare, vækkende Forbindelser med fremmede Folk, i en
sjelden Grad forenet. Idet saamange høibyrdige Ætter slog sig ned
paa Island, samledes ogsaa her fra først af en stor Sum af de
med det hedenske Religions- og Krigerliv udviklede Traditioner.
Statsforfatningen, der holdt Storætternes politiske Ærgjerrighed
vaagen, sikrede Bevarelsen af disse Traditioner, medens
Reiselivet befordrede den videre Vækst af de fra først af nedlagte
Dannelsesspirer. Religionsforandringen gjennemførtes ved Landets
egne indfødte Mænd og paa en saa jævn Maade, i saa nær
Tilslutning til den forud bestaaende Tingenes Orden, at den for det
første snarere maatte virke til at stimulere det fra Hedenskabet
stammende Aandsliv end til at bryde det af. Synskredsen blev
udvidet, nye Ernæringsstoffer for Aandslivet strømmede ind, men
ikke paa en saa voldsom Maade, at det bragte Forvirring og
Splittelse. — Eftersom Kristendommen udbredtes hos de andre
germaniske Folk, blev det overalt de Geistlige, hos hvem
Aandslivet koncentrerede sig, som i de gamle Høvdingætters Sted
overtog den Rolle at være Lærdommens og" Dannelsens Bærere, og
ved hvem en Literatur udviklede sig; idet nu disse Geistlige i
Regelen dannede en Klasse for sig, strengt afsluttet og udsondret
fra det øvrige Folk, maatte ogsaa den ved dem herskende
Aandsretning stille sig fremmed eller fiendtlig ligeoverfor den ældre
nationale Kultur og gaa sin egen Vei uden Sammenhæng med
denne; deres Dannelse næredes udelukkende af fremmede Stoffer
og blev derfor aandløs; deres Sprog blev det almindelige
Kirkesprog, Latinen, hvori de ikke kunde blive mere end Efterlignere,
medens Folkesprogene med de deri nedlagte frugtbare
Udviklings-spirer foragtedes og vanskjøttedes og de nationale Traditioner
trængtes tilbage til Folkets laveste, mindst optyste Klasser og
overlodes til den Forkrøbling, som maatte være en nødvendig
Følge heraf.1 Paa Island blev Udviklingsgangen en helt forskjellig.
1 Gervinus, Gesch. d. deutsch. Dicht., 5. Aufl., I. S. 56: «Als dann vollends die
christlichen Geistlichen sich mehr und mehr ausschliesslich der Pflege aller
Geistescultur und alles Sehriftthums bemächtigten, war jede volksthümliche
Ueber-lieferung von einem zweifachen Kriege bedroht: die rohe Volkssprache ward
von diesem Gesellschaftskreise verachtet und in falscher Scham abgelegt; die
Ausrottung der alten Sagenstoffe aber, die in den heidnischen Glauben noch
ver-waehsen waren, galt ihnen als eine heiligste seiner Pflichten. Je mehr sich so
die Gebildeten, die Gelehrten von dem Volke und seinen Gesichtskreisen
ent-fremdeten, um sich in ihren Werken den römischen Autoren, der Bibel und den
Kirchenvätern anzuschliessen, desto früher musste sich auf der einen Seite alle
dichterischen und sagenhaften Elemente in der Geschiehtsschreibung verwischen,
auf der anderen Seite die Sagen von dem Anschlusse an geschichtlicher
Wahr-heit entfernen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
