Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.486
Den norske Historie
Ogsaa her indførte Kristendommen en nv kirkelig-religiøs
Dannelse, Kjendskab til Latinen og den latinske Bogstavskrift, hvoraf
igjen fulgte en nøiere Samkvem med det fælleseuropæiske
Aandsliv; men Repræsentanterne for denne Dannelse kom her mindre
end noget andet Sted til at udgjøre en Verden for sig eller til at
staa som en fra det øvrige Folk i ydre og indre Forstand skarpt
adskilt Klasse. Kirkerne paa Island tilhørte de aristokratiske
Ætter, og Presteskabet sammensattes dels af disses egne
Medlemmer, dels af deres private Tjenere. Seet fra et religiøst og
kirkeligt Synspunkt var dette en Mangel; det hindrede Kirken i at
gjennemføre sin moralske Mission, men det var paa den anden
Side en Betingelse for Udviklingen af en national Literatur. Idet
Hovederne for de regjerende Ætter regelmæssig forenede
Preste-embedet med sin verdslige Høvdingstilling, blev paa én Gang
Presteskabet nationalt og Aristokratiet lærd. Til Prestens Embede
hørte det at lære Latin, at forstaa Skrift og sysle med den
fremmede kirkelig-religiøse Literatur; for Høvdingen var det ikke
mindre nødvendigt at være fortrolig med Landets Lovgivning, at
kjende sin egen og andre mægtige Ætters Genealogier og de
Traditioner, som knyttede sig til disse, og som ofte førte op til den
heroiske Tidsalders Konger og Helte eller endog til selve Guderne.
Høvdingen, der overtog at være Prest ved sin egen Kirke efter
forud at have tilegnet sig den hertil fornødne Kundskab,
repræsenterede paa én Gang den lærde og nationale Dannelse, men
først og fremst den sidste, som var Grundlaget for hans politiske
Indflydelse, og som derfor ogsaa vedblev at være den herskende.
Vi har omtalt, at Kombinationen af geistligt og verdsligt
Embede i Løbet af det 12te Aarhundrede, under Indflydelse af en
strengere kirkelig Retning, mere og mere kom til at gjælde som
noget utilbørligt. Men den lærde Skoledannelse var imidlertid
bleven traditionel inden de regjerende Ætter. Det synes at være
bleven en Modesag, ved hvilken man holdt fast uden Hensyn til
noget praktisk Formaal, at høibyrdige Mænds Sønner sattes til
Bogen, og vi møder derfor hyppigt Eksempler paa, at Høvdinger,
som aldrig synes at have havt nogen Tanke om at indtræde i
Kirkens Tjeneste, alligevel var prestlærte og havde modtaget en
af de lavere geistlige Grader, hvorved de knyttedes til Kirken
uden at overtage nogen særskilt Forretning inden samme. Jon
Loptssøn t. Eks., af Odde-Ætten, den mægtigste Høvding paa
Island i sin Tid († 1197), var Diakonus af Vielse og roses som
«hinn visasti maör å klerkligum listir, f)ær sem hann haföi numil
af sinum forellrum» (o: den forfarneste Mand i geistlig Lærdom,
hvilken han havde modtaget af sine Forældre), men regnedes dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
