Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
487
blandt Lægmændene;1 Gissur Hallssøn, af den mægtige og
høibyrdige Haukadalsæt, som havde været Stallar hos Kong Sigurd
Mund i Norge og siden i mange Aar (1181—1201) var Islands
Lov-sigemand, omtales som «hinn besti klerkr f)eirra er hér å landi
hafa verit»2 og maa have nydt en lærd Skoledannelse,3 medens
det ikke nævnes, at han lod sig vie til nogen geistlig Grad; hans
Søn Thorvald Gissurssøn, der hørte blandt Islands virksomste og
mest formaaende Stormænd i den nærmest følgende Tid, blev
viet til Prest af Biskop Thorlak Thorhallssøn, men synes aldrig
at have gjort noget Brug af denne sin Værdighed eller at have
overtaget nogen prestelig Funktion, idet han udelukkende optraadte
som verdslig Høvning.4 Om Ravn Sveinbjørnssøn, der var
God-ordsmand og hørte til de anseteste Høvdinger i Slutningen af det
12te og Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, heder det, at han
var «vel lærör» (o: forfaren i geistlige Studier), men alligevel ikke
havde modtaget anden Vielse end den saakaldte «krünuvigsla»
(den laveste kirkelige Grad).5 Olaf Hvitaskald, af Sturlunge-Ætten»
Islands Lovsigemand i 1248—50 og 1252, var Subdiakonus o. s. v.
— Vi ser, at det islandske Aristokrati, om det end ophørte at
være et Presteskab, alligevel vedblev at være lærd og latindannet,
og det i en Udstrækning, som paa hin Tid neppe fandt noget
Sidestykke hos andre Landes verdslige Stormænd.6
Efterat Kristendommen var bleven fuldt befæstet og mange
Kirker havde reist sig rundt om i Landet, opstod der Trang til
Skoler, hvori vordende Prester kunde forberedes for sit Kald. Vi
har omtalt, at slige Skoler blev indrettede ved begge
Biskopssto-lene. Men, foruden disse, der paa en Maade var offentlige,
nævnes andre af en mere privat Karakter. Hos den høibyrdige Æt,
hvortil Sæmund Frode hørte, var Lærdom og geistlig
Skoledannelse arvelig, som hos saamange andre af Islands Høvdingætter.
Sæmunds Fader var Prest; han selv berømmes som «den
lærdeste blandt Mænd»; begge hans Sønner, Evjulf og Lopt, blev
prestviede, og den sidstnævntes Søn var den før omtalte Jon
Lopts-søn, der, omendskjønt han regnedes blandt Lægmænd, alligevel
1 Biskupa-Sög., I. S. 282, 619.
2 Sturlunga S., I. S. 205.
3 Han blev opfostret lios Biskop Thorlak Runolfssøn. Bisk.-S., I. S. 73—74.
4 Sturlunga S, /, S., 183. Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 810.
6 Bisk.-S., I. S. 640.
6 Craik, A Compendious Hist. of English Literature, I. S. 71 (hvor der handles
om Lærdom og Literatur i England i del Ilte og 12te Aarhundrede): «What
learning existed was still for the most part confined to the clergy. Even the
nobility, — although it cannot be supposed that they were left altogether without
literarv instruction, — appear to have been very rarely initiated in any of those
branches, which were considered as properly constituting the scholarship of the
times. The familiar knowledge of the Latin language seems to have been almost
exclusively confined to churchmen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
