Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.488
Den norske Historie
var en saa god Klerk. Om alle disse er det bekjendt, at de gav
sig af med at undervise; saaledes blev Høvdingen Odde
Thor-gilssøn opfostret hos Sæmund, «ok varö hann af f)vi frödr», som
det heder;1 hos Eyjulf opfostredes Biskop Thorlak Thorhallssøn,
hvem han, som det heder, satte mest Pris paa af alle sine
Disciple;2 Jon opdrog blandt andre Snorre Sturlassøn og sin egen
Søn Paal, der blev Biskop i Skaalholt, og Ættens Hovedgaard,
Odde, kunde paa denne Maade gjælde som en virkelig Skole og
omtales ogsaa som en saadan i Kilderne.3 Et andet, neppe
mindre berømt Lærdomssæde var Haukadal. Ogsaa her synes
Lærdom og Meddelelse af Undervisning at have gaaet fra Mand til
Mand. I Haukadal boede i det Ilte Aarhundrede Hall
Thora-rinnssøn, der vel ikke selv havde nydt nogen geistlig
Undervisning, men om hvem Are Frode siger, at han gjaldt som den mest
udmerkede blandt alle ulærde Mænd;4 til ham kom Are, da han
var syv Aar gammel, og lærte af ham; hos ham opfostredes
ligeledes Teit, en Søn af Biskop Isleif, der siden overtog Gaarden
Haukadal efter Hall og fortsatte den af ham grundede Skole. Teit
underviste mange, som siden blev Prester, og blandt hans Disciple
nævnes ogsaa to Biskopper.5 Hans Søn var Hall, der blev valgt
til Biskop i Skaalholt, men døde, før han havde modtaget
Indvielse, og dennes Søn igjen den ovenfor nævnte Gissur Hallssøn;
begge disse var berømte for sin Lærdom, og om begge kan det
antages, at de ogsaa i Hensyn paa Meddelelse af Undervisning til
andre har fastholdt den i Ætten nedarvede Tradition.6
Undervisningen i de her omtalte Skoler, og specielt da i
Bi-skopsskolerne, gik nu hovedsagelig ud paa at forberede vordende
Prester for deres Kald og sysselsatte sig altsaa med kirkelige eller
theologiske Emner. Men ved Siden heraf har sikkert ogsaa
nationale Kundskabsgrene indtaget en Plads, ialfald i de Skoler, der
havde en rent privat Karakter. Flere af de ovenfor nævnte Mænd,
som gav sig af med at undervise, var ikke mindre berømte for
sin Kyndighed i den norske eller islandske Historie, sin
genealogiske eller juridiske Viden, end for sin geistlige Lærdom, — som
Sæmund Frode, hvis Autoritet saa hyppig |paaberaabes i
Spørgsmaal vedkommende den norske Kongesagas Kronologi, Teit
Isleifs-son, af hvem Are Frode modtog meget af sin historiske Kund-
1 «Han udmerkede sig derfor ved sine Kundskaber.» Sturlunga S., I. 54.
2 Bisk..S., I. 91: «Eyjölfr viröi fiorläk mest allra sinna lærisveina um f>at alll
er til kennimanskapar kom.»
3 Bisk.-S., I. 90.
* Isl.-B., Cap. 9. (Isl. S. I. 14). Snorre. Heimskr. (Ungers Udg.), S. 3.
5 Bisk.-S., I. 153: «Teitr son Isleifs biskups fæddi ok læröi marga kennimenn
ok voru tveir biskupar af hans lærisveinum.»
6 Maurer, Island, S. 245-47. Munch, N. F. H., II. S. 1034-45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
