Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
489
skab,1 Gissui’ Hallssøn, hvem Gunnlaug Munk gav sin
Levnets-beskrivelse af Olaf Tryggvessøn til Gjennemsyn og Rettelse,2 o. s. v.;
de tilhørte gamle, høibyrdige Ætter, hos hvem Traditionen maa
have været sterk og levende, og var selv Høvdinger, der tog
virksom I)el i Landets Styrelse; deres Disciple og Fostersønner
tilhørte ligeledes fordetmeste det regjerende Aristokrati og skulde
opdrages ikke blot til at blive Prester, men ogsaa til at overtage
verdslige Høvdingstillinger, saa det gjaldt for dem at tilegne sig
de nationale Kundskabsgrene — Lovkyndighed, Historie,
Genealogi, Skaldskab (lögspeki, sögufrædi, mannfrædi, ættvisi,
skåld-skapr), — ikke mindre end den Kundskab, der vedkom
Preste-Embedet.
I Undervisningen som i Livet gik altsaa den nationale og den
egentlig lærde Dannelse jævnsides; medens der andensteds
aabnede sig en dyb Kløft mellem begge disse Aandsretninger, som
paa forskjellig Maade bidrog til at forarme dem begge, kunde de
her gjensidig tjene til at støtte og udvikle hinanden. — Den
islandske Høvding-Prest tilhørte formeget Staten til at kunne hævde
paa nogen fyldestgjørende Maade de rent-kirkelige Interesser
men som Medlem af et fra urgammel Tid regjerende Aristokrati,
hvis Magt forudsatte og krævede Kundskab i forskjellige
Retninger, maatte han i Regelen have en mere aaben Sans for aandig
Syssel end de Almuesmænd, hvoraf Presteskabet andensteds
fordetmeste rekruteredes; var han lidet skikket til at repræsentere
Kirkens praktiske Krav eller Tarv, var han det saameget mere til at
repræsentere dens lærde Dannelse: hans Videbegjærlighed, hans
Evne til at optage de Kundskaber, hvortil den geistlige Stilling
aabnede Adgang, maa være bleven skjærpet ved Ættens
aristokratiske Fortid.
Og hvad han saaledes optog fra en ny Aandsverden, gjorde
ham dog ikke fremmed eller ligegyldig for den gamle. Hans
politiske Stilling, hans nærmest liggende og dybest rodfæstede
Interesser tillod ham ikke at vende sig bort fra de nationale
Traditioner. Han blev kun saameget bedre skikket til at bevare og
videre udvikle disse derved, at han blev boglærd og stiftede
Bekjendtskab med Udlandets literære Former og Mønstre. Vi hører
om enkelte islandske Geistlige, der tilhørte en mere
eksklusivkirkelig Retning, at de strævede med at udrydde alle Levninger
af Hedenskabet, saaledes Biskop Jon Øgmundssøn i Hole, hvem
det lykkedes at faa afskaffet paa Island Ugedagenes Benævnelser
1 Isl.-B., Cap. 1.
2 Se Fortalen til Munch’s Udg. af Odds Olaf Tryggvessøns Saga, S. VII—VIII.
Annaler f. Xord. Oldk. 1868, S. 19. Fornm. Sög., VIII, S. XXXI og fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
