Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.492
Den norske Historie
i lang Tid kun ved Afskrivning af Missaler, Breviarier o. desl.
De ældste virkelige Literaturverker tilhørte det 12te Aarhundrede.
Men dette Tidsrum var for alle Europas ledende Lande en sand
literær Renæssanceperiode. Korstogenes store krigersk-religiøse
Bevægelse, det mægtige Indtryk, som Jerusalems Erobring gjorde
paa Sindene overalt inden den europæiske Verden, Kampen
mellem Kristendom og Islam, Tilnærmelsen mellem Geistlige og
Lægmænd, der hidtil havde staaet som særskilte Samfund ligeoverfor
hinanden, men som nu samledes om et fælles Maal, den brogede
Blanding af alle europæiske Nationaliteter paa Togene til det
hellige Land, Kjendskabet til nye Folk og nye Kulturer, den nye
Verden af Ideer, som derved aabnedes for Korsfarerne, — alt dette
fremkaldte en Gjæring, et Liv, hvoraf en rig og mangeartet
Literatur affødtes. Historieskrivningen fandt et taknemmeligt Stof i
Bedrifter, der var omgivne af saamegen Glans, og som fulgtes
med saa stor Deltagelse af Alverden, og Korstogene blev
Gjenstand for samtidige Skildringer, der i Liv og Farve staar
uendeligt over den forudgaaende Tidsalders magre Munkekrøniker.1
Den sterke religiøse Vækkelse, de mange Fortællinger om
Korsfarernes Heltebedrifter i Religionens Tjeneste eller om de
Lidelser, som fromme Pilegrime maatte udstaa paa sine Vandringer
til det hellige Land, gav Legendeliteraturen et uhyre Opsving;
Forbindelserne med Landene i Østen, den kristelige Religions
Vugge og Skuepladsen for dens tidligste Kampe, fremkaldte
paa-nyt Mindet om Fortidens Martyrer og Helgener, og Korsfarerne
eller Pilegrimene indsamlede under sine Ophold i Orienten med
stor Iver allehaande Sagn og Efterretninger om disse hellige Mænd,
hvis Livshistorie frembød saamange Tilknytningspunkter for de
Interesser, der sterkest bevægede Samtiden; der tilførtes saaledes
Legendeliteraturen en Overflødighed af nye Stoffer, paa samme
Tid som Sansen for deslige Martyr- og Mirakelhistorier blev
stimuleret til det yderste, og medens Legenderne forud som oftest
kun havde været affattede paa Latin og derfor ikke havde kunnet
været kjendte eller læste udenfor de Geistliges Kreds, trængte de
nu ogsaa gjennem til andre Samfundsklasser og blev en 3mdet
Underholdning for disse ved at overføres i Folkesprogene og
iklædes en digterisk Form.2 I denne Periode og som Følge af de
ved Korstogene givne Impulser var det overhovedet, at
Folkesprogene i flere af Europas ledende Lande begyndte at komme i
Brug som Literatursprog ved Siden af Latinen. Poesien blev,
under Indtrykket af de store Begivenheder, en Magt i Samfundet,
1 Se Ampere, Hist. litt. de la France avant le 12te siMe, III. S. 427—28. 457.
Koberstein, Gesch. d. deutsch. Nationallit., 5. Aufl. S. 87—89.
2 Se Gervinus, Gesch. d. d. Dicht., I. S. 252 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
