Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.494
Den norske Historie
ligedes paa samme Maade, tildels ogsaa af de samme Digtere,
som Karl den Store eller Kong Artu^ eller Æneas. Wace, der
oversatte og udsatte Vers Geoffroy af Monmouth’s Historia
Brit-tonum, forfattede tillige Le Roman de Rou, det vidtløftige
Heltedigt om Gange-Rolf og hans Efterfølgere, Hertugerne af
Normandi og Kongerne af England, indtil Henrik II; fra hans
Samtidige, Benoit af St. Maure’s Haand har man, ved Siden af en
romantisk Behandling af Sagnene om Troja og Æneas, et andet
omfangsrigt Heltedigt om de normanniske Hertuger, der
begynder med Hasting og Rjørn Jernside og ender med Henrik
Beau-cleres Død. Begge udarbeidede sine Verker efter Kong Henrik
Ii s Opfordring; Digtekunsten stillede sig i de praktisk-politiske
Interessers Tjeneste og fandt paa Grund heraf en saameget
villigere Opmuntring og Understøttelse fra Magthavernes Side.1
Det kan gjælde som hævet over enhver Tvivl, at
Grundlæggelsen af en skreven Literatur hos Nordmændene paa Island og
i Norge har havt Sammenhæng med denne store
almeneuropæiske Literaturbevægelse. Vi ved, at Nordmændene ogsaa i dette
Tidsrum underholdt en stadig Samfærdsel med det øvrige Europa
og særligt med England, hvis Kirke var Moder til den norske (og
islandske), og som vedblev at staa i nær Forbindelse med denne
sin Datterkirke. Vi møder ved selve Indgangen til den
norskislandske Literatur en Bække Oversættelser eller Bearbeidelser
af fremmede Stoffer; vi sporer fra første Færd Kjendskab til og
Paavirkning af udenlandsk Literatur, Efterligning af udenlandske
Mønstre.
Til de faa paa Island eller i Norge forfattede og nedskrevne
Bøger, der med Sikkerhed eller en høi Grad af Sandsynlighed
kan henføres til det 12te Aarhundrede, hører nu for det første
endel Helgensagaer, der har laant sit Indhold fra andre Landes
Legendeliteratur,som Blasius-Saga, Martinus-Saga,
Nidurstigningar-Saga,2 Mariu-Saga,3 Postöla-Sögur— fremdeles Legender om
Norges fornemste Nationalhelgen, Olaf den Hellige, rimeligvis fra
først af forfattede paa Latin,5 om Islands fornemste Helgen,
Biskop Thorlak Thorhallssøn, baade paa Latin og i
Modersmaalet;6 Homilier eller Prækensamlinger, fordetmeste oversatte
eller bearbeidede efter fremmede Kilder;7 — Oversættelser af
1 Ideler, Gesch. d. französ. Nationalliter. S. 34—37. Villemain, Tableau de la
titter, au moyen åge, I. S. 212 ff. Craik, Hist. of Engl. Liter,, I. S. 124 ff.
2 Se A’. Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 212 (efter Gudbrand Vigfusson).
3 Se Fortalen til Unger’s Udg. (Christiania 1871). S. I.
4 Se Fort. til Unger’s Udg. (Chria. 1874). S. I. og IX.
6 Se Keyser’s & Ungers Udg. af Olaf den Helliges legend. Saga, S. 122. Maurer,
Ueber die Ausdriicke etc., S. 32 og 218.
6 Se G. Vigfussons Fort. til Bisk.-Sög., I. S. XLVII og LI.
7 Se Fort. til Gammel norsk Homiliebog, udg. af Unger (1864). Jvfr. Maurer,
l. c. S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
