Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
495
Elucidarius, et i Middelalderen høit anseet theologisk Verk;1 —
Munkene Odds og Gunnlaugs Biografier af Olaf Tryggvessøn, —
begge fra først af skrevne paa Latin, begge sterkt paavirkede af
Legendestilen og mere lagt an paa Opbyggelse end paa historisk
Belærelse,2 — til hvilke maaske ogsaa har sluttet sig en af den
førstnævnte og ligeledes paa Latin affattet Beretning om
Kristendommens Indførelse paa Island;3 — Theodoricus Monachus’s
Historia de antiqvitate Norvagiensium og vistnok ogsaa den
anden paa Latin affattede norske Kongekrønike, den i Skotland
fundne saakaldte Historia Norvegiæ, eller ialfald dens nærmeste
Kilde.4
I alle disse Frembringelser træder Sammenhængen med det
almeneuropæiske Literaturliv sterkt frem; Stoffet er laant
udenfra eller Stilen og Behandlingsmaaden. Latinen, Fællessproget
for det lærde Europa, gjør sig sterkt gjældende og betragtes som
det egentlige, det rette «bokmål». Af de Stoffer, som den
nationale Tradition frembyder til literær Behandling, udvælger man
helst saadanne, der ved sin Karakter stemmer nogenlunde
overens med Stoffet for den i det øvrige Europa herskende
Legende-literatur, og som, uden altformegen Modstræben, kunde indbringes
i dennes Former, eller man viser paa anden Maade sin
Afhængighed af fremmede Mønstre. Theodoricus Monachus indskyder midt
i sin Fortælling om de norske Konger lange Stykker af Bibelen
eller Kirkefædrene eller fremmede Krøniker «til Prydelse for
Stilen» og «for at følge gamle Kronografers Skik», som han ud-
1 Se Fort. til det photo-lithografiske Aftryk, Kbhvn. 1872. Jvfr. Ann. f. N. Oldk.
1858, S. 51 ff.
2 Gunnlaugs Verk eksisterer vistnok ikke mere; men det lader sig godtgjøre,
at det har havt den samme legendariske Karakter som Odds, og det vistnok i
endnu høiere Grad. Maurer, l. c. S. 12—13.
3 Bisk.-S. I. S. XXI. Maurer, l’eber die Ausdrücke etc., S. 21.
4 I Hensyn paa denne Krønikes sandsynlige Alder og Tilblivelsessted se G.
Storm, Aarb. f. N. Oldk. 1871, S. 410 ff. og 361 ff. Forhandlinger i Vid.-Selsk. i
Christiania, 1875, S. 210 ff. S. Bugge, Aarb. f. N. Oldk. 1873, S. 1 ff. — Storm søger
at paavise, at Hist. Norv. har været benyttet af Odd Munk og af Forf. af den
saakaldte «Ägrip af Noregs Konungasögum», og at den altsaa maa være ældre
end c. 1190. Bugge forklarer Overensstemmelsen mellem Ägrip og Hist. Norv. af
Brugen af en fælles ældre Kilde, som nu er tabt, og søger tillige ved flere Grunde
at godtgjøre, at Hist. Norv. først kan være forfattet i det 13de Aarhundrede.
Blandt disse Grunde synes navnlig den sproglige, der er hentet fra Skrivemaaden
af visse Navne, at have Vegt; men herved maa det erindres, at Hist. Norv. er
kommet til os i en sterkt forvansket Afskrift. Verkets Kortfattethed, tildels vel
ogsaa dets ubehjælpelige Fremstilling, tyder unegtelig paa en Tid, da der var
faa eller ingen skriftlige Kilder at gaa til, saa det vel, naar alt kommer til alt, er
det sandsynligste, at det allerede er tilblevet i det 12te Aarhundrede. I Hçnsyn
paa Overensstemmelsen mellem Agrip og Hist. Norv. synes Bugges Forklaring at
have mest for sig. Begge har øst af en fælles Kilde; denne har sandsynligvis
været affattet i det norrøne Sprog; men dens Fremstilling har vistnok staaet den
sedvanlige Krønike-Maner nærmere end Sagastilen, efter hvad baade Agrip og
Hist. Norv. giver Grund til at formode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
