Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
497
schichtlichen Ereignisse hat auch anderwärts im Mittelalter der
Fleiss der Mönche zu Tage gefördert; eine mit so tiefem Bliek
und so gesundem politischen Verständnisse entworfene, alles
Xebensachliche vermeidende und alles durchgreifend
Bedeut-same mit sieherer Hand hervorhebende Gesammtgeschichte der
inneren Entwiekelung des Landes konnte dagegen nur von einem
Manne ausgehen, der mit den gelehrten Kenntnissen, wie sie
dazumal nur der Geistlichkeit eigen waren, zugleich den feinen
Blick des geborenen Aristokraten und die staatsmännische
Ein-sicht eines regierenden Herren verband.»1 Ares Islendingabök,
«die wahrhaftigste Urgeschichte, die leicht irgend ein Staat der
Vergangenheit aufzuweisen hat» (den sandfærdigste Urhistorie,
som vel nogen Fortidsstat har at opvise), som Dahlmann har
kaldt den, staar for sig blandt Middelalderens historiske Skrifter
og aabner paa en værdig Maade en Literatur, der inden sine
noget snævre Grænser har bevaret en saa høi Grad af
Originalitet.
I en anden Betning kommer denne Originalitet tilsjme i et
andet Verk, der, om end over et halvt hundrede Aar yngre end
Ares Islendingabök, alligevel hører til den norrøne Literaturs
ældste bekjendte Frembringelser, nemlig Sverres Saga. Sverre
var, som bekjendt, selv lærd, forstod Latin og kunde ved given
Leilighed slaa om sig, saa godt som nogen Prest, med Citater af
Bibelen eller af den kanoniske Bet. Han optraadte selv som
Forfatter, ved det ovenfor omtalte Stridsskrift mod Geistligheden,
der ialfald maa være bleven udarbeidet under hans umiddelbare
Opsyn og efter hans Tilsagn; han «lod skrive» om Kong Eystein
Haraldssøns Dødsmaade2 og drog Omsorg for Affattelsen af sin
egen Biografi. Ved denne sin Protektion af Lærdom og Literatur
og oplyste Iver for at sikre sig og sin Politik et Eftermæle i
Literaturen slutter han sig øiens\rnlig til det Mønster, som
navnlig det anglo-normanniske Hof i hin Tidsalder havde givet. Han
valgte til at skrive sin Biografi den islandske Klostergeistlige,
Abbed Karl Jonssøn; ialfald ved man om denne, at han har
forfattet den første Del af Sverres Saga, «idet Sverre selv sad hos
og raadede for, hvad der skulde skrives», og da Sagaen fra først
til sidst udviser en saa fuldkommen ensartet Stilkarakter, er der
1 Kronologisk ordnede Optegnelser om de ydre historiske Begivenheder har
ogsaa andensteds i Middelalderen Munkenes Flid frembragt; men en med et saa
dybt Blik og med en saa sund politisk Forstaaelse planlagt Historie, som
und-gaar alt uvæsentligt og med sikker Haand fremhæver det betydningsfulde i
Skildringen af Landets indre Udvikling, kunde bare udgaa fra en Mand, som med
den lærde Dannelse, der i Datiden kun tilhørte Geistligheden, forbandt den fødte
Aristokrats fine Blik og den regjerende Herres Statsklogt. Maurer, i Germania,
15de Bind.
2 Heimskr. (Ungers Udg.). S. 755.
32—Sars: Samlede Verker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
