Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.498
Den norske Historie
vistnok megen Sandsynlighed for, at ogsaa den anden Del
hidrører fra den samme Forfatter, og at hele Verket er kommet til
os i Hovedsagen uforandret saadan, som det forelaa fra Abbed
Karls Haand.1 Uagtet nu altsaa Sverres Saga er forfattet af en
Geistlig, under Tilsyn af den prestlærde, latinsk dannede Konge
selv, er dog dens Stil helt igjennem national og eiendommelig og
har ingen Overensstemmelse med den i Middelalderen gjængse
Kronist- eller Annalist-Maner. Vi møder allerede her alle de
Fortrin, hvorved den norrøne Saga paa sin Høide er
karakteriseret: dramatisk Liv og Anskuelighed i Skildringen af de store
Optrin, en vel vedligeholdt Objektivitet, skarpt tegnede Billeder
af de vigtigste handlende Personer, — Fortrin, som et Studium
af Samtidens literære Forbilleder ikke skulde kunne give. Endog
i flere af de ovenfor nævnte Frembringelser, i hvilke
Efterligningen af de fremmede Mønstre er sterkest fremtrædende,
kommer dog ved Siden heraf den samme nationale Kunst eller
Kunstfærdighed tilsyne; vi skimter Mesteren ved Siden af Discipelen;
vi møder Vidnesbyrd om en eiendommelig, virtuosmæssig
uddannet Stil ved Siden af et klodset Stræv med at gjøre nye, uvante
Stilformer gjældende. Odd Munks Biografi af Olaf Tryggvessøn
lægger an paa at opbygge og er merket af den sedvanlige
legende-mæssige svulstige Præketone, der kun stemmer maadeligt overens
med det behandlede Stof; men Sagastilens Eiendommeligheder
skinner dog paa mange Steder tydeligt gjennem og maa ogsaa
have traadt frem i den latinske Original, der nu er tabt. Det
ældste til vor Tid bevarede Forsøg paa en sammenhængende
Fremstilling af den norske Kongehistorie i det norrøne Sprog,
den saakaldte Agrip, forraader i temmelig høi Grad Paavirkning
af fremmede latinske Krønikeforfatteres Stil og Maner, er ofte
tungvindt og ubehændig i sin Fremstilling og viser, ligesom Odds
og Gunnlaugs Biografier af Olaf Tryggvessøn, en iøinefaldende
Forkjærlighed for legendemæssige Træk, saa der er al Grund til
at formode, at Forfatteren har været en Geistlig; alligevel finder
man ogsaa i dette Verk Stykker, der er affattede i en livlig, egte
national Stil, og som endog uden Forandring har kunnet
optages i Sagaskrivningens klassiske Mesterverk, Snorres
Heimskringla.
Saaledes peger Literaturen fra første Færd tilbage paa et rigt,
under særegent gunstige Vilkaar udviklet traditionelt Aandsliv
som sin Forudsætning. Dette Aandsliv har banet Vei for Studiet
af andre Landes Literatur, saa at man forholdsvis tidligt og
1 Maurer, Ueber die Ausdrücke etc., S. 62—63. M. har ssts. udtalt sig og vistnok
med Føie mod den af Munch fremsatte Formodning, at Sverres Saga fra først af
skulde have været affattet paa Latin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
