Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
499
ivrigt tilegnede sig de fremmede Mønstre og søgte at efterligne
dem; men gav tillige Styrke til at staa imod Indflydelsen af disse
Mønstre, saa at man ikke laa under for dem, men tilegnede sig
dem paa en fri og selvstændig Maade. Efterligningen fremkaldte
det skriftlige Forfatterskab; men man havde altfor meget at
fortælle og en altfor eiendommelig Maade at fortælle paa, til at man
kunde blive staaende ved denne. Presterne, der ifølge sin Stilling
skulde repræsentere Latindannelsen og Sammenhængen med det
lærde og literære Europa, var altfor nøie lierede med
Aristokratiet, og Aristokratiet var altfor nationalt, altfor umiddelbart
interesseret i Hævdelsen af de fra Fortiden nedarvede Traditioner
og traditionelle Former, til at ikke disse maatte faa Overtaget i
Literaturen, naar denne først rigtig var kommet i Gang. I
Begyndelsen gaar Latin og Modersmaalet jævnsides, og det synes
uvist, hvilket af de to der vil blive herskende Literatursprog;
men det varer ikke længe, inden Modersmaalet trænger seirende
frem overalt, endog paa saadanne Felter, hvor Europas fælles
lærde Sprog synes selvskrevent til Herredømmet, som inden
Theologien og inden den paa en mere strengt videnskabelig
Granskning hvilende Historieskrivning.1 Man begynder med at
sammensætte Legendarier eller Helgensagaer om Olaf den Hellige,
Olaf Tryggvessøn, Biskopperne Thorlak Thorhallssøn og Jon
Øgmundssøn i det for slige Emner overalt hævdede Sprog,
Kirkens og Geistlighedens officielle Tungemaal; men ogsaa disse
Arbeider oversattes snart paa norsk og synes fordetmeste kun at
være blevne bevarede og udbredte i denne Form. De ældste
Forsøg paa at behandle Norges Kongehistorie i den sedvanlige
Annalist- eller Kronistmaner og paa Latin fortrængtes eller
afløstes snart ved senere Behandlinger af de samme Emner, i
hvilke det i Traditionen ophobede Sagnstof er bleven optaget
paa en mere fri Maade, som har holdt sig nærmere til den
nationale Fortællemaade, og som netop derved har kunnet saameget
lettere vinde og fastholde det læsende Publikums Yndest. Og da
først Isen var brudt ved Behandlingen af den norske
Kongehistorie, baade den ældre og den samtidige (Eirik Oddssøns
H ry g g jars tykke og Sverres Saga), — da først Stødet var givet til
en mere ligefrem Overførelse af den mundtlige Fortællekunst i
Literaturen og derigjennem ogsaa til en Optagelse inden denne
af saadanne Sagnstoffer, som, fordi deres Gjenstand hverken var
Folkets almindelige Historie eller hellige Mænds Liv og Levnet, ikke
havde kunnet indbringes enten i Legendens eller Krønikens
konventionelle Former, var det, som naar Dæmningen for en Elv slippes
1 Jvfr. Keyser, Literatur hist., S. 26—27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
