Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.500 Den norske Historie
op. Hele den store Flok af Ættesagn, der var knyttede til
Slegt-registrene, og som for Høvdingerne havde Betydning af et Slags
Adelsbreve, blev derved saa at sige paa én Gang gjort flot og kunde
strømme ind i Literaturen.
Man maa formode, at det, ogsaa efterat det skriftlige
Forfatterskab for Alvor var kommet i Gang, har varet nogen Tid, inden
man opnaaede den rette Færdighed i at forbinde de i den
mundtlige Tradition omløbende Sagnstumper eller mindre Fortællinger
(Thaatter) til større Helheder eller at gruppere dem paa en
virkningsfuld Maade. Man sporer i flere af de ældste islandske
Sagaer en vis Uklarhed eller Ubehjælpelighed i Fremstillingen,1
der maaske ikke alene eller væsentlig bør skrives paa den enkelte
Forfatters Regning og betragtes som noget tilfældigt, men hvori
man tør se et Vidnesbyrd om, at Overførelsen af den mundtlige
Fortællemaades Stil i den skriftlige Form har krævet nogen
Tillempning, en delvis Omdannelse af denne Stil, hvilket i
Begyndelsen ikke har kunnet falde saa let eller lykkes saa fuldkommen.
Man kan, med andre Ord, ogsaa indenfor den Gren af
Literaturen, der indbefatter de islandske Ættesagaer, iagttage et Slags
fremadskridende Udvikling. Men denne har aabenbart ikke havt
meget at betyde; Hovedsagen var allerede opnaaet iforveien.
Stoffet var givet og Stilen i det væsentlige ligeledes; hint var
ligesaa rigt, som denne var virtuosmæssig uddannet og afpasset.efter
sin Gjenstand. Derfor kunde ogsaa, da først Begyndelsen var
gjort, en hel Skog af Sagaer skyde frem som ved et Trylleslag,
den ene rankere i Væksten, frodigere, bedre bygget end den
anden, men alle indbyrdes lige, som den ene Furu eller Gran er
lig den anden. Sagaskrivningen synes først rigtig at være
kommen i Gang i de første Aartier af det 13de Aarhundrede, og de
følgende halvhundrede Aar indtil omkring 1270—802 er da den
store «Ritöld», i hvilken de fleste og bedste af de islandske
Ættesagaer: — Egils-Saga, Eyrbyggja-Saga, Laxdøla-Saga,
Fostbrædra-Saga, Njäla o. s. v., — fremdeles de mvthisk-heroiske Sagaer som
Völsunga-Saga, Halfs-Saga, Hervarar-Saga, Ørvarodds-Saga3 o. s.
v., — endelig Snorres Heimskringla, Fagrskinna, Morkinskinna,
Haakon Ivarssøns Saga, Jomsvikinga-Saga, O rkneyj ing a-Saga,
Færeyjinga-Saga, — er blevne nedskrevne.
Literaturens Blomstringsperiode falder altsaa sammen med
Sturlungetidens vilde Partifeider og Fristatens Undergang i et
lovløst Anarki. I det i det hele saa frastødende Billede af de mod
1 T. Eks. i Heidarviga-Saga (se især Cap. 16). I si. Sög. II; jvfr. Fort. S. XXXII.
2 Se Fort. til Gudbr. Vigfussons og Th. Möbius’s Fornsögur, S. VIII.
3 Se Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 24—2.5 Jvfr. Keyser, Litteraturhist.,
S. 360. Bugges Udg. af den ældre Edda, Fort. S. XXXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
