Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.502
Den norske Historie
stadig optaget af Intriger eller Trætter med de andre Magthavere
om Jordegods eller Godord; alligevel opgav han aldrig sin
Kjærlighed til Literaturen; han fortsatte midt under et uroligt Livs
Kampe de Studier, hvortil han havde lagt Grunden som Barn,
da han opfostredes hos den lærde Jon Loptssøn og fandt Tid til
at udarbeide de omfattende Verker, der har baaret hans Navn til
Efterverdenen, og som til den ene Side vidner om en Smag og
en kritisk Evne, der søger sit Sidestykke, og til den anden om en
næsten ligesaa merkelig Hukommelse og Lærdom.
Den islandske Literatur er for en stor Del navnløs; dette
gjælder dog ikke de mere strengt-historiske eller videnskabelige
Verker; i Hensyn paa en Flerhed af dem haves der mere eller
mindre sikre Efterretninger, der fører dem tilbage til visse
bestemte Mænd, af hvem de er blevne forfattede eller gjennemsete
og overarbeidede. Man kjender saaledes baade fra det 12te og
13de Aarhundrede en Række Forfatternavne, og disse Navne kan
tjene til at give os et Begreb om de Kredse, fra hvilke
Literaturen udgik, og for hvem den var bestemt. Blandt de Mænd, til
hvem den islandske Literaturs Historie paa dens ældre
Udviklingsstadier i det 12te Aarhundrede er knyttet, hører Are Frode,
Sæmund Frode, Eirik Oddssøn, Gissur Hallssøn, Abbed Karl
Jonssøn og Munkene Odd og Gunnlaug. Af disse var Are, Sæmund
og Gissur Aristokrater af den fornemste Byrd, som med sin
verdslige Høvdingstilling forbandt geistligt Embede eller geistlig
Uddannelse; Karl, Odd og Gunnlaug derimod tilhørte, som
Kloster-geistlige, Kirken paa en mere udelukkende Maade; om Eirik
Odds-søns Livsstilling eller Æt er intet bekjendt. Til Literaturens
Glansperiode i det 13de Aarhundrede er Navnene Snorre
Sturlassøn, Styrme Frode, Olaf Thordssøn Hvitaskald, Sturla
Thords-søn og ved Aarhundredets Slutning Hauk Eiiendssøn knyttede.
Af disse var Styrme Prest, men tillige gjentagne Gange
Lovsige-mand, og har vel ogsaa tilhørt Aristokratiet, om han end ikke var
af nogen særdeles høibyrdig eller mægtig Æt. Olaf Hvitaskald,
af Sturlungeætten, havde modtaget en af de lavere geistlige
Grader, men indtog aldrig nogen Stilling i Kirkens Tjeneste,
hvorimod han ligesom Styrme i flere Aar var Islands Lovsigemand
og i det hele optraadte som verdslig Høvding. HaraBroder Sturla
saavelsom Farbroderen Snorre sj’nes aldrig at have været
knyttede til Kirken ved nogen Art af Vielse eller Værdighed; begge
tog virksom Del i sin Samtids politiske Partikampe, og begge
beklædte de høieste Værdigheder i Statens Tjeneste som
Godords-forstandere og Lovsigemænd. Hauk Erlendssøn endelig († 1334),
hvis Fader var Ridder og havde havt den norske Konges Syssel
over en Del af Island, nævnes allerede i 1294 som Lagmand paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
