Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang 503
Island og blev siden Ridder og Medlem af det norske Rigsraad.
— Vi ser altsaa, at det paa Island, i Modsætning til de fleste
andre europæiske Lande paa hin Tid, ikke blot var Geistlige,
men tillige, ja endog fortrinsvis, Lægmænd og verdslige
Høvdinger, der gav sig af med at skrive Bøger. Vi ser, at ligesom det
Aandsliv, hvoraf Literaturen skjød frem, havde udviklet sig hos
de gamle Storætter, saaledes vedblev den ogsaa i sin ydre
Fremtræden at være knyttet til disse, og dermed er da ogsaa
Forklaringen af dens karakteristiske Eiendommeligheder, dens Styrke
og Begrænsning givet.
Det islandske Aristokrati havde, som det norske, sin Rod i
den hedenske Religions- og Samfundsforfatning; dets rette
Dan-nelsesperiode, i hvilken Grundvolden for dets materielle og
aandige Velmagt fornemmelig blev lagt, falder sammen med
Vikingtogene, og det var i det 12te Aarhundrede allerede gammelt og
begyndte at helde mod sit Fald. Literaturens Blomstringsperiode
er derfor ogsaa ligesaa kortvarig, som den er rig; den udmerker
sig ved en høi Grad af Originalitet, men den bevæger sig
indenfor snævert opdragne Grænser, som den ikke formaar at
gjennem-bryde; dens Former er eiendommelige og skarpt prægede, men
savner til Gjengjæld den Bøielighed, som et fremadskridende
Aandsliv kræver. Literaturerne pleier at begynde med Poesi;
men her er den prosaiske Form forherskende fra først af, og
vi møder kun i tiloversblevne Rester Vidnesbyrdene om et
tidligere poetisk-skabende Udviklingsstadium. De
mvthisk-heroi-ske Digte omsættes i den yndede prosaiske Sagaform, eller
de samles, kommenteres og kombineres ved prosaiske
Udfyldinger; men noget n3Tt i dette Genre har neppe været
frembragt, efterat den skriftlige Literatur var begyndt. Ogsaa
Draapadigtningen eller den historiske Skaldepoesi havde i det
væsentlige udspillet sin Rolle forud for dette Tidspunkt. Man
vedblev vel at dyrke den i de islandske Skoler og Skaldeætter, og i
det 13de Aarhundrede fik den endog tilsyneladende et nyt
Opsving, idet Snorre forfattede sin Lærebog og derved gjorde det
lettere for andre at tilegne sig hele det Lærdomsapparat og det
System af Regler, hvorpaa Skaldekunsten hvilede, og idet baade
han og hans Brodersønner Olaf Hvitaskald og Sturla Thordssøn
optraadte og forfattede Lovkvæder til Ære for Haakon
Haakons-søn, Magnus Haakonssøn, Hertug Skule, Haakon Galin i den gamle
Draapamaner og derved for en Stund bragte denne i Skuddet
ved de norske Høvdingers Hoffer.1 Men det hele Genre, opstaaet
og udviklet i en længst forsvunden Tidsalder, knyttet til Billeder
1 Se Keyser, Literatur hist., S. 330—35.
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
