Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.504
Den norske Historie
og Forestillinger, som forlængst havde blegnet, ja vel endog var
blevne ligefrem uforstaaelige for de fleste, var og blev en vissen
Gren, som ingen Lærdom og intet Kunstliebhaberi kunde bringe
noget rigtigt Liv i. Draapaskaldene ved de norske Kongers Hof
havde været et Slags officielle Historiografer, hvem det paalaa at
give Beretningen om vedkommende Konges Liv og Bedrifter en
fast Form, hvori den lettere kunde huskes og bevares for
Efter-slegten; men efterat en skriftlig Literatur havde udviklet sig og
man havde begyndt at optegne Fortællinger i prosaisk Form om
samtidige Begivenheder (Eirik Oddssøns Hryggjarstykke), maatte
Draapadigtningen med sin stive, skruede Ordbram og sit én Gang
for alle opgjorte Forraad af Billeder og Kunstudtryk, der alene
passede til en meget snæver Kreds af Forestillinggr, og som alene
ved stadig at ledsages af en prosaisk Fortælling kunde give et
nogenledes fyldigt Begreb om de skildrede Tildragelser, meget
snart blive en antikveret Form for Bevarelsen af det historiske
Minde. Den havde havt Betydning som Støtte for den mundtlige
Tradition; men den var for stram og snæver til helt at udfylde
dennes Rolle; den havde ophørt at være Poesi, og den kunde ikke
udvikle sig til at blive en Historieskrivning, i Lighed med
Rimkrøniken i andre Lande. Det er karakteristisk, at Sverre, der
viste saamegen Omhu for at sikre sit Eftermæle, alligevel ikke
synes at have brydd sig om Skaldekunsten og ikke vides at have
havt nogen Draapaskald ved sit Hof. Han har vistnok, idet han
tog Literaturen i sin Regjerings Tjeneste, havt det
anglo-nor-manniske Hofs Mønster for Øie; men medens Henrik den anden
lod sig besynge i Heltedigte, blev Sverres Liv og Bedrifter
skildret i en prosaisk Fortælling.
Man begyndte i det 12te Aarhundrede, under Indflydelse af en
sterkere fremtrædende kirkelig Aandsretning, medens Krigerlivet
stilledes mere i Baggrunden, at behandle ogsaa kirkelig-religiøse
Emner i den gamle Draapamaner; man forfattede Kvæder om
Kristus, Jomfru Maria og Helgenerne, om Korset, Søndagens
Hellighed, den kristelige Sønderknuselse etc.,1 i den samme Stil, den
samme Versart, som den hedenske Skald havde anvendt til at
lovsynge Krigerhøvdingens Gavmildhed mod sine Mænd eller hans
Heltemod i Slaget, naar han gav Ravnene Føde, — og dette
Genre synes endog at have opnaaet en vis Popularitet, naar man
skal dømme efter den Mængde af hidhørende Frembringelser, der
er bleven bevaret til vor Tid, og af hvilke vistnok mange allerede
skriver sig fra det 13de Aarhundrede. Men Liv og Friskhed var
1 Se Halfdan Einarsen, Hist. liter. I si, S. 58. Keyser, Litteraturhist., S. 336
—40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
