Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
505
utænkelig, hvor Indholdet havde saa liden Overensstemmelse med
den Form, i hvilken det skulde indbringes. Inden Literaturens
Blomstringsperiode, da den religiøse Digtning endnu var strengt
bunden til den gamle Skaldekunsts Regler, blev alt, hvad der
frembragtes paa dette Felt, blotte Kunststykker, pedantiske
Skolearbeider uden Spor af Inspiration eller individuelt Præg, som
det ofte har været en Bodsøvelse for Forfatteren at sætte
sammen,1 og som det ikke mindre er en Bodsøvelse for Læseren at
arbeide sig gjennem. En Sammendyngning af slige Omskrivninger
som «sættir bragna kyn» eller «årveitir yta» (om Kristus), «vörör
hreggs håbrautar» eller «valdr leiptra hröts glööa lads blåsinna
hreggs tjalda (om Gud), «fingr hægri handar solar salkonungs»
(om den Helligaand),2 giver ikke Udtryk for et virkelig
religiøst-bevæget Sind. Den ydre Overflod staar her kun som Vidnesbyrd
om en indre Mangel, en Tomhed eller Begrænsning af Aandslivet.
Den religiøse Følelse har ikke været sterk nok til at omsmelte de
gamle Former eller til at skabe sig nye og blev derfor poetisk
ufrugtbar.
Ogsaa inden den prosaiske Literatur erkjender vi den samme
Begrænsning af Aandslivet. Stoffer og Motiver, der hører
Kristendommen og det middelalderske Kirkeliv til, har vel ogsaa
inden denne faaet en Plads, og det endog en i udvortes Forstand
ret bred Plads; men man merker snart, at det ikke har den rette
Art med dem; de er og bliver fremmede Vækster, som ikke rigtig
vil trives eller akklimatisere sig; man merker, at de hører
Bøgerne og ikke Livet til. Skildringen af den kristelige Helt vil ikke
lykkes, medmindre Helten er mere Viking end Kristen.
Theologien er ubetydelig; der er intet Spor af selvstændig Spekulation
over eller en virkelig Fordybelse i de kristelige Dogmer, intet
Spor af en hæretisk Betning;3 man er for indifferent til ikke at
være orthodoks; Prædikener og Legender, Martyr- og
Mirakelhistorier er enten blotte Oversættelser, eller de savner, forsaavidt
som de er originale, den rette Inderlighed, den rette Salvelse, og
falder oftest ligefrem i det løierlige.4
De Frembringelser derimod inden den islandske Prosaliteratur,
som bærer Præget af, at Forfatteren eller Fortælleren har
forstaaet sit Stof og" været grebet deraf, i hvilke Indhold og Form
1 Keyser, sstds. S. 336—3 7.
2 Se Sveinbjørn Egilssøns Program for Bessastad Skole, 1844. S. 11—18.
Omskrivningerne paa Kristus betyder: «Den, der overholder Freden blandt
Menneskene» — «Den, der skaffer Menneskene gode Aar» —; paa Gud: «Stormveiens
Vogter» — «Tordenstormens Lands Hersker» —; paa den Helligaand: «Solsalens
Konges høire Haands Finger».
3 Maurer, Island, S. 262.
4 Man se Mirakel-Katalogerne i Bisk.-Sög.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
