Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.506
Den norske Historie
harmonerer, og som derfor udmerker sig ved Liv og" Friskhed,
fører alle ind i en helt forskjellig Aandsverden og viser sig
beherskede af Forestillinger, der har Sammenhæng med det
nationale Hedenskab og derimod ikke med det middelalderske
Kristen-og Kirkeliv. Disse Frembringelser er de mythisk-heroiske Sagaer,
de islandske Ættesagaer og Verkerne over den norske
Kongehistorie.
De mythisk-heroiske Sagaer viser sig for en stor Del at være
Opløsninger af gamle Digte. Man kunde ønske hellere at have
Digtene selv end den prosaiske Sagabearbeidelse med de deri
indflettede Versstumper; men det maa erkjendes, at denne
Bearbeidelse, skjønt foretagen Aarhundreder efterat Kristendommen var
bleven herskende, alligevel røber en levende Forstaaelse af
Hedenskabets religiøse Forestillinger og Følelser.
De islandske Ættesagaer handler, paa faa Undtagelser nær,
allesammen om Personligheder og Begivenheder, der tilhører det
rent-hedenske eller halvt-hedenske Tidsrum, fra
Landnaamsmæn-dene eller deres nærmeste Forfædre ned til Snorre Gode og Skafte
Lovsigemand. Disse Fortællinger synes i Regelen at have dannet
sig om en historisk Kjerne; man kan ikke tvivle paa, at de
optrædende Personligheder virkelig har levet, og at de skildrede
Begivenheder ogsaa for en stor Del virkelig har foregaaet
saaledes, som de skildres. Men ligesaalidt kan man tvivle paa, at
Fiktionen har grebet denne historiske Kjerne og i mere eller
mindre Grad udsmykket og omdannet den; Træk for Træk er blevne
tilføiede af en digtende Fantasi; hvad der i den oprindelige
Tradition kun var antydet, er bleven videre udmalet, løsrevne
Stykker og Stumper er blevne kombinerede til virkningsfulde
Helheder. Ialfald om flere af de berømteste af de islandske
Ættesagaer (som Njåla, Gunnlaug Ormstunges Saga, Laxdæla o. fl.)
synes det at gjælde, at de staar paa Overgangen mellem Historie
og Digtning; de er et Slags historiske Bomaner, og man møder i
dem, som i andre historiske Bomaner, hyppige Brud paa
Kostumet. I Njaals Saga t. Eks. forudsættes en Indretning af Husene,
som paa Island først blev brugelig i det 12te Aarhundrede,
medens de skildrede Tildragelser foregaar^ Begyndelsen af det Ilte;1
man finder omtalt som gjældende i Njaals Tid Lovregler og
Institutioner, der først blev indførte efter Islands Underkastelse
under den norske Konges Overhøihed, etc. Desto merkeligere er
det, at den indre Sammenhæng er bleven saa vel vedligeholdt.
Skjønt Stoffet for disse Fortællinger har gaaet fra Mund til Mund
gjennem mange Generationer og har modtaget Tilsætninger og
1 Se Dasent, Bnrnt Njål, I. S. XCIX-C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
