Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.512
Den norske Historie
kultur, alligevel vedblev at være hedensk i sin inderste Grund og
at bære det uudslettelige Præg af den Tidsalder, i hvilken det var
vokset op, og som, trods sin boglige Lærdom, sin Latindannelse
og sin halvt-prestelige Stilling, alligevel vedblev at holde den
gamle Skaldekunst og de hedenske Myther og Sagn, hvortil denne
var knyttet, i Agt og Ære. Hine Vikingers og «vigamenn’s»
blodige Bedrifter fortælles med en øiensynlig ganske ublandet
Sympathi; man støder aldrig paa Ytringer af en fra et
kristeligreligiøst Standpunkt naturlig Misbilligelse af et Liv, hvis
Gjerninger og ledende Motiver var saa helt modsatte dem, der havde
Kristendommens Anbefaling for sig. Sagaforfatterne indlader sig
sjelden paa Refleksioner, eller, forsaavidt som de en enkelt Gang
fremkommer med en saadan, har den gjerne en alt andet end
opbyggelig Karakter; — t. Eks. rFostbrødra-Saga, hvor Forfatteren,
efter at have berettet om, hvorlunde Thorgeir Haavarssøn allerede
i en Alder af femten Aar hævnede sin Fader ved at slaa hans
Banemand ihjel, anstiller følgende Betragtning: «En J)ö var bat
ekki undarligt, fm at enn hæsti höfuössmiör haföi skapat ok gefit
i brjöst borgeiri sva öruggt hjarta ok hart, at hann hræddiz ekki.
Ok af fm at allir goöir hlütir eru af guöi gervir, {rå er örugleikr
af guöi gerr ok gefin i brjöst hvötum drengjum ok bar meö
sjålf-ræöi at hafa til bess er beir vilja, goös eöa ills».1
Det er selvfølgelig herpaa, disse Sagaers Styrke beror; det er,
fordi de er fortalte med fuld Sympathi for og Forstaaelse af de
hedenske Karakterer og Motiver, der danner deres Stof, at de er
saa godt fortalte; de viser sig paa denne Maade at være Udbyttet
af en Udvikling, der har vedvaret gjennem lange Tider, men som
altid er bleven sig selv tro, og som altid har holdt fast ved det
engang givne Stof, saa at dette kunde opnaa en typisk Form og
en klassisk Fremstilling. Deres Navnløshed svarer til den ringe
Fremtræden af det individuelle Forfatterskab; Sagaen er en
Kunstform og ikke en blot Gjengivelse af den naive Folkefortælling;
men Kunsten har altfor meget været noget i visse Skoler eller
Ætter oparbeidet, Stoffet og Stoffets Behandling har altfor meget
været betragtet som noget givet, til at den enkelte Forfatters eller
Sammensætters Navn kunde synes at have nogen Interesse.
Anderledes var Forholdet i flere Henseender med den norske
Kongesaga. Vi møder her den samme Stil, den samme
fortællende Kunst som i de islandske Familiesagaer, men modificeret
efter det forskjellige Stof og stillet i en virkelig videnskabelig
1 «Dette var dog ikke underligt, thi Skaberen havde givet Thorgeir i Brystet
et saa haardt og uforfærdet Hjerte, at han ikke ræddedes for noget. Og saasom
alle gode Gaver er givne af Gud, er ogsaa Modet givet raske Drenge af Gud og
dermed ogsaa Selvraadighed at bruge det, som de vil, til godt eller ondt.»
Fost-brædra-S., udg. af K. Gislason, Nord. Oldskr., XV. S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
