Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.514
Den norske Historie
Egenskaber. Til disse Arbeider synes nu alle senere Behandlinger
af det samme Emne, i mere eller mindre Grad, direkte eller
indirekte, at have støttet sig. De to islandske Munke, som et halvt
Aarhundrede senere sammensatte hver sin Biografi af Olaf
Trygg-vessøn, beraaber sig begge paa Ares og Sæmunds Autoritet, ved
Siden af mundtlige Hjemmelsmænd. Begges Verker viser dog,
ved sin Mangel paa en ordentlig gjennemtænkt Kronologi, ved
den sterkt fremtrædende kirkelige Farve, Forkjærligheden for
allehaande legendemæssige Træk og den brede svulstige Prækestil,
kun liden Overensstemmelse med Aanden i Ares historiske
Forfatterskab. Desto bedre kjender vi denne igjen i flere af de
følgende Bearbeidelser af den gamle norske Kongehistorie, fremfor
alt i Snorres Heimskringla. Vi møder her den samme Forening
af Lærdom, praktisk Blik og Verdenserfaring som hos Are, kun
i en endnu mere udviklet Form. Snorre gaar frem efter faste
kritiske Principer i Ordningen og Sigtningen af sit historiske
Materiale;1 han forstaar at udfinde og fremstille Sammenhængen
i de politiske Begivenheder, som en Mand, der paa én Gang er
opdragen i boglig Syssel og i det offentlige Livs Skole. Hans
Verk stikker ikke blot af mod den samtidige historiske Literatur
i andre Lande ved sin nationale Stil og ved Anvendelsen af
Modersmaalet paa et saadant Emne, men ogsaa ved den verdslige
Aand, der gaar igjennem det, og den næsten rationalistiske Kritik,
det udøver ligeoverfor sine mere kirkeligt-farvede Kilder og
Forgjænger. Snorre viser sig overhovedet kun som en kjølig
Tilhænger af Kirketroen. Den store Mangfoldighed af Jærtegn og Mirakler
i begge Olafernes Historie, hvorover hans Forgjængere (Odd og
Gunnlaug og den legendariske Olaf den Helliges Saga) udbreder
sig i det vide og brede, behandler han ofte paa en meget
kavalier-mæssig Maade. Han udelader dem rent, eller han berører dem
flygtigt og med et Udtryk, der vidner om, hvor liden Agtelse han
har for den Slags Historier (man huske det bekjendte Sted i
Olaf Tryggvessøns Saga: «ok varö 1 £>eirri ferd mart, £>at er 1
frå-sögn er fært er tröll ok illar vættir glettust viö menn hans ok
stundum viö sjålfan hann, en vér viljum hit heldr rita um J)å
at-burdi, er Olafr konungr kristnaöi Noreg eöa önnur bau lönd, er
han kom kristni å»2), eller han forsøger endog at bortforklare
dem og give dem en naturlig Udtydning (som Jærtegnet med Olaf
den Hellige, da han slåp ud af Målaren). Kun saadanne Mirak-
1 Se Storm, Snorres Historieskr., S. 89—92.
s Snorre, Heimskr., S. 192. «Der skete paa denne Reise mangt og meget, som
har givet Stof til Fortællinger om Kampe med Trold og onde Vætter, der angreb
Olafs Mænd og stundom ham selv; men vi vil heller skrive om, hvorledes Olaf
indførte Kristendommen i Norge og andre Lande.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
