Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang
515
Jer, der forestdles at have havt en indgribende historisk
Betydning eller at have været nødvendige Led i Udviklingen, som t.
Eks. Miraklet med de Mænd, der havde paataget sig at føre
Hedenskabets Sag mod Olaf Tryggvessøn paa Thinget i Rogaland, eller
Jærtegnene ved Olaf den Helliges Lig, har i Begelen fundet Naade
for hans Øine og er blevne indlemmede i hans Fremstilling; han
tager Historier af denne Art med, hvor de falder lige i hans Vei,
men han søger dem ikke op og viser alt andet end Forkjærlighed
for dem.1 Endnu videre i denne rationalistiske og antikirkelige
Holdning gaar Forfatteren af Fagrskinna, — en Kompilation af
de norske Kongesagaer, der er bleven til omtrent samtidig med,
maaske noget før Snorres Heimskringla.2 Denne Forfatter gjør
kort Proces med alt, hvad der smager af Legender og
Mirakelhistorier, og hos ham mister endog Olaf den Hellige det meste
af den kirkelige Forgyldning og fremtræder hovedsagelig som den
strenge og strengt retfærdige verdslige Hersker, der ikke vil gjøre
Forskjel mellem Storfolk og Menigmænd, men hævder den
lovlige Orden ligeoverfor alle, og som derved vækker de overmodige
Høvdingers Had mod sig.3
Dette er atter et Træk, hvorigjennem det kommer tilsyne, at
Literaturen i sin Blomstringsperiode blev baaren af Aristokratiet.
Blandt de Forfattere, hvis Navne er knyttede til den norske
Kongehistorie, der fra først af synes at have været den egentlige
Hovedgjenstand for Islændingernes literære og videnskabelige Virksom
hed, møder vi baade geistlige og verdslige Mænd; en mere
kirkelig Betragtningsmaade gjør sig gjældende ved Siden af en
verds-lig-politisk; men denne sidste beholder Overtaget og træder klart
og skarpt frem i de Verker, der betegner Literaturens og
Aands-livets Høidepunkt.
VII. DEN NORRØNE LITERATUR I NORGE. — LITERATURENS
OG SPROGETS FORFALD.
Hvad der i det foregaaende er udviklet, fører, som vi tror,
ind paa det rette Standpunkt for Besvarelsen af det saameget
omstridte Spørgsmaal om Norges og Islands indbyrdes Forhold
i Hensyn paa Literatur og Sprog. At baade de allerfleste og
tillige de i enhver Henseende betydeligste af den norrøne Literaturs
Verker er tilblevne paa Island, er en ustridig Kjendsgjerning
1 Se N. M. Petersen, Ann. f. N. Oldk. 1861, S. 246—247. Storm, Snorres
Hislo-rieskr., S. 101-3.
2 Se Storm, Om Indskuddene i Fagrskinna (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1874,
S. 80-85).
3 Storm. Snorres Historieskr., S. 46—47, 150—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
