Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.516
Den norske Historie
som det ikke nytter at prutte noget af paa; men ikke mindre
sikkert er det, at de islandske Ætter gjennem hele den her
behandlede Periode vedblev, trods den politiske og geografiske
Adskillelse, at betragte sig som Nordmænd og at tilhøre den norske
Nationalitet, og heri maa vi endog se et af Grundvilkaarene for,
at der hos dem kunde udvikle sig et saa rigt og selvstændigt
literært Liv. Naar man vil hævde dette Liv som noget i den
Forstand eiendommeligt for Islændingerne, at de øvrige Nordmænd
kun forsaavidt fik Del deri, som det paa Island dannede
Skriftsprog ogsaa udbredtes til Norge og de af Islændinger forfattede
Literaturverker tildels ogsaa blev kjendte og læste eller endog
efterlignede hos Nordmændene: da gjør man sig først og fremst
skyldig i en Uretfærdighed mod Literaturen selv. Denne var i
Virkeligheden i sin bedste Periode en sand Nationalliteratur og
viser sig ved sin Fylde og Originalitet at hvile paa et bredere
Grundlag end de islandske Lærdomsskoler, at være Frugten af en
Udvikling, hvori det hele Folk gjennem en lang Række af
Aarhundreder havde taget Del.
Vi har seet, at de Forhold inden det islandske Samfund, som
man pleier at fremhæve til Forklaring af Literaturfænomenet,
allesammen lader sig føre tilbage til det sterkt fremtrædende
aristokratiske Ættevæsen. Men idet vi opfatter dette Ættevæsen som
Hovedgrunden til den historiske Traditions Styrke og Liv, til
Sansen for Læsning og en høiere Aandskultur, til Agtelsen for
Modersmaalet og Literaturens nationale Karakter, til de
forholdsvis jævne Overgange, der førte over fra Hedenskab til
Kristendom og den mindre sterke Fremtræden af Geistligheden som en
fra det øvrige Folk udsondret særegen Stand med sit særskilte
lærde Sprog: erkjende r vi ogsaa, at det, hvor det gjælder en
almindelig Betragtning af Literaturen, hverken er let eller rigtigt at
sondre paa nogen skarp Maade mellem Island og Norge. Her er
det jo netop, at det nationale Fællesskab, der sammenknytter
begge Lande, træder klarest frem; det er ved sit Aristokrati og
sin aristokratiske Forfatning, at Island viser sig at være norsk og
intet andet, ikke blot i en ydre, men ogsaa i en indre Forstand;
det er ved sit Aristokrati, at Kolonien vedblev at staa i det
nøieste Samkvem med Moderlandet gjennem hele den her omhandlede
Periode, og at de fulgtes ad Skridt for Skridt i sin politiske
Historie, saa denne kan betragtes og behandles som et
sammenhængende Hele. Man kan fremhæve, at de til Island udflyttede
Storætter fra først af stod i Opposition til den nye i Norge indførte
Tingenes Orden, at de i sin ensomme Uafhængighed kunde uhindret
fortsætte en Udvikling, som i Moderlandet selv i større eller
mindre Grad blev forstyrret ved de politiske Omvæltninger, — at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
