Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
517
Aristokratiet ingensteds optraadte saa kompakt som paa Island,
og at det her bedre bevarede sin gamle Magtstilling, trods
Reli-gionsforandringen, end i Norge, — at Forhold, der ialfald tildels
var eiendommelige for Island, bidrog til at give Kristendom og
Kirke her en saa fremtrædende national Karakter og til at hindre,
at Presteskabet udsondrede sig som en særskilt Stand med sin
særskilte Dannelse og særskilte Interesser, — og paa alt dette
maa der ogsaa lægges Vegt, naar det gjælder at forklare, hvorfor
Aandslivet hos Nordmændene udfoldede sig med den største Styrke
og den største Eiendommelighed paa Island og ikke i selve
Moderlandet. Men det fælles og forbindende er og bliver dog
Hovedsagen; den norske Samfundsforfatning vedblev, trods sin
monarkiske Overtegning, at være aristokratisk i sit Væsen, og trods alle
Afvigelser i den ydre Stilling, som Aristokratiet paa Island og
Aristokratiet i Norge indtog, viser det sig dog, at de begge
næredes af de samme Livskilder, at de var Dele af den samme
Organisme, idet de staar og falder med hinanden og samtidig gaar sin
Undergang imøde, uden noget tilfældigt Sammenstød af ydre
Ulykker, ifølge en indre, ubønhørligt fremadskridende
Opløsningsproces. Vi maa derfor endog paa Forhaand formode, at de
samme aandige Fænomener, der knyttede sig til det islandske
Aristokrati, ogsaa havde knyttet sig til det norske, at den samme
sterke Fastholden af de gamle Traditioner, den samme Sans for
Historie og en høiere Aandskultur, den samme Agtelse for
Modersmaalet, der paa Island affødte en rig national Literatur, ogsaa
har gjort sig gjældende i Norge, om end i en mindre
fremtrædende Grad.
Den ældste Form, hvorigjennem det nationale Aandsliv
aabenbarede sig, var Skaldekunsten. Om denne er det nu bekjendt, at
den, allerede inden Island blev bebygget, havde antaget den
Karakter og de Former, som siden i det væsentlige blev fastholdte
uforandrede. Den var traadt ligefrem i Historiens Tjeneste, og i
Sammenhæng dermed synes en mere indviklet og kunstig Versart,
— den saakaldte drottkvædne, — at have dannet sig.1 Der er
Grund til at tro, at denne nyere Udvikling af Skaldekunsten,
hvorved den gik over til et Slags Historik eller Annalistik, og
ifølge hvilken Digterne optraadte i regelmæssig Rækkefølge ved
Kongernes eller andre Storhøvdingers Hoffer som deres bestaltede
Historiografer, har været eiendommelig for Norge, og det ligger
nær at forklare den af det norske Aristokratis livlige Forbindelser
med de keltiske Folk i Vesten, hos hvem jo et saadant
regelmæssigt organiseret poetisk Historiografvæsen var en gammel og ka-
1 Keyser, Literatur hist., S. 85—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
