Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.518
Den norske Historie
rakterististisk national Indstiftelse.1 De ældste historiske eller
halvhistoriske Skalder, hvem der tillægges længere Kvad af
genealogisk eller historisk Indhold, forfattede til Ære for eller efter
Bestilling af en eller anden Konge eller Høvding, er samtlige
Nordmænd, og der nævnes en hel Bække af slige norske
Hird-skalder fra Brage hin Gamle til Guthorm Sindre og Eyvind
Skalda-spillir. Senere, — efter Slutningen af det 10de og gjennem hele
det Ilte, 12te og 13de Aarhundrede, — var det saagodtsom
udelukkende Islændinger, der overtog Rollen som kongelige Hofpoeter
og Historiografer, og af hvem Kunsten blev drevet som et
ligefremt Haandverk, for hvilket det lykkedes dem at vinde Kunder
ogsaa udenfor Norge, ved de andre nordiske Hoffer. Spørgsmaalet
er nu, hvoraf det kom, at en Kunst, der var drevet saavidt og
yndet saameget hos Nordmændene i Norge, tilsyneladende blev
afbrudt midt i sin bedste Blomstring hos dem, medens den
fortsattes hos Islændingerne. Naar man husker, hvor rent mekanisk
og uafhængigt af enhver virkelig digterisk Inspiration det hele
Skaldevæsen var blevet eller blev netop ved at træde i den
officielle Histories Tjeneste, indser man, at Talemaaderne om «den
nordiske Folkeaands Flytning til den islandske 0» eller om
forskjellige «Besøgelsestider» af bemeldte Folkeaand, saa hos den og
saa hos den af de skandinaviske Stammer, i denne Sammenhæng
bliver dobbelt latterlige. Heller ikke kan Forklaringen søges deri,
at Kristendommen i Norge viste sig mere intolerant ligeoverfor
alt, hvad der smagte af det nationale Hedenskab, eller at den her
fik en større Magt til at rydde det ud, end den fik paa Island;
for det første merker man nemlig intet til en saadan Intolerans.
fra kristelig Side, der jo ogsaa efter det norske Omvendelsesverks
hele Karakter paa Forhaand maa synes lidet rimelig; for det
andet synes Skaldehaandverket allerede at have været saagodtsom
monopoliseret hos Islændingerne, endnu inden
Beligionsforandrin-gen var bleven gjennemført. Vi har før omtalt Grundene til, at
Skaldskaben blev en paa Island i en saa sær Grad yndet
Idræt-Islændingen havde baade den bedste Leilighed til at lægge sig
efter den i et Samfund, hvor saamange Storætter levede sammen,
og tillige den sterkeste Opfordring dertil, fordi det for ham som
Fremmed gjaldt at have en særlig Anbefaling, naar han søgte at
blive optagen i den norske Konges eller andre norske
Storhøvdingers Hird. Og det er nu let at forstaa, at netop den
Omstændighed, at saamange Islændinger valgte denne Næringsvei eller
søgte at gjøre sin Lykke ad denne Karriere, maatte virke til, at
1 Se Walter, Das alte Wales. — O’Curry, Manners and Customs of the ancient
Irish. Vol. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
