Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.522
Den norske Historie
som det gjængse Udtryk lyder —, at de skulde være tilblevne
samtidigt eller nogenlunde samtidigt med de skildrede
Begivenheder og have gaaet i en saagodtsom uforandret Skikkelse fra
Generation til Generation, indtil de omsider førtes i Pennen, saa
at der kun skulde tillægges den enkelte Forfatter eller Nedskriver
Fortjenesten af at have gjengivet med Troskab, hvad han modtog,
hvad der allerede forud var færdigdannet i den mundtlige
Tradition.1 Paa denne Maade kunde endog saadanne Arbeider, til
hvilke bestemte islandske Forfatternavne er knyttede, komme til
at gjælde som halvveis norsk Arbeide eller mere end det, fordi
deres Stof tilhørte Norges Historie.
Den nyere Tids Kritik har efterhaanden brudt med denne
Opfatning og godtgjort dens Uholdbarhed i mange enkelte
Tilfælde. Særligt for de norske Kongesagaers Vedkommende er det
bleven paapeget, hvorledes de enkelte Forfatteres
Ejendommelighed har gjort sig gjældende i den ofte meget afvigende Smag
og Kritik, hvormed de samme Stoffer er blevne behandlede paa
de forskjellige Steder, — hvorledes Fremstilling og Anordning
lidt efter lidt har hævet sig til Fuldkommenhed fra svage og
famlende Begyndelser, — hvorledes de løse Sagnstumper
efterhaanden er blevne grupperede efter en mere rimelig,
omhyggeligere gjennemtænkt Kronologi, — hvorledes den enkelte
Sagaforfatter stundom, i Lighed med en moderne historisk Forfatter,
har sandet sit Stof fra mange forskjellige Kanter og undergivet
det en rensende og omdannende Behandling, udskudt, hvad han
fandt mindre troværdigt, eller hvad der ikke passede ind i den
af ham udtænkte Sammenhæng, og tillempet efter denne, hvad
han optog, — hvorledes han har indhentet Oplysninger paa selve
Skuepladsen for de af ham skildrede Begivenheder og benyttet,
ved Siden af de mundtlige Overleveringer, der kunde staa til
hans Raadighed, ogsaa skriftlige Kilder, hist og her paa en meget
fri Maade og under Anvendelsen af en dristig Konjekturalkritik,
for at opnaa en større Rimelighed, bedre Sammenhæng eller en
mere slaaende æsthetisk eller dramatisk Virkning.2 Man har paavist,
at naar P. E. Muller og de, der hyldede hans Lære, mente, at de fleste
historiske Sagaer, baade de om Island og de om Norge og de øvrige
nordiske Lande, skulde være blevne nedskrevne i det seneste i
Løbet af det 12te Aarhundrede, og at altsaa den norrøne
Historieskrivnings rette Blomstringstid skulde falde forud for Snorre, da
har de til Støtte for denne Anskuelse kun havt et eneste Sted i
1 Se især Keyser, Literciturhist., S. 399 ff. Munch, Antiquités liusses, I. S. 235— -40.
2 Munch, Fort. til Snorres Olafs S. h. helga, Christiania 1853, N. F. H., III. B.
Maurer, Ueber die Ausdriicke etc. Storm, Snorres Historieskr. Hildebrand, Indledn_
til Overs, af Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
