- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
523

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den norrøne Literatur i Xorge’

523

Kilderne at paaberaabe sig, — et Sted, der er bleven forvansket,,
og som, rigtigt læst og fortolket, giver en ganskeanden Mening.1 Man
har udhævet det som en utvivlsom Kjendsgjerning, at Are Frode
var den første, der skrev i norrønt Maal over historiske
Gjenstande, og at endnu ved Midten af det 12te Aarhundrede
Literaturen paa Island indskrænkede sig til hans Skrifter, foruden
enkelte Optegnelser af Love og Genealogier og nogle, vistnok mest
fra Latinen oversatte Stykker af kirkeligt-theologisk Indhold,2 —
at Ares Forfatterskab ikke blot i Tidsordenen indtager den første
Plads, men at det viser sig at have været grundlæggende for
Literaturen i flere af dens Hovedretninger, at det danner
Udgangspunktet for en Række Arbeider fra den følgende Tid baade
over den norske Kongehistorie og over Islands geistlige og
verdslige Historie, og at de fleste og bedste af disse Arbeider, hvilke
man tidligere troede at kunne sætte op til det 12te Aarhundrede,
i Virkeligheden tilhører det 13de, tildels endog den sidste
Halvdel af det 13de Aarhundrede. Idet man saaledes godtgjorde, at
Literaturen er yngre, end man engang var tilbøielig til at
forestille sig, idet man paaviste en gradvis Fremadskriden inden den
historiske Forfatterskole i Hensyn paa Kritik og stilistisk Kunst,
idet man udhævede Betydningen af de islandske Skolers og de
enkelte navngivne islandske Lærdes Fortjenester, fremfor alt af
en Are Frodes og en Snorre Sturlassøns epokegjørende
Virksomhed, indtog man et Standpunkt, fra hvilket Literaturens Karakter
af en specielt islandsk maatte træde sterkere ’frem. Og i hvad
der er bleven anført eller fremdraget til Støtte for dette
Standpunkt, er der meget, som ikke vil kunne bestrides, men maa
gjælde som sikre Erhvervelser for Videnskaben. Den ældre
Skoles Opfatning, der tildeler den mundtlige Tradition en saa alt
overveiende Rolle, ikke blot i Hensyn paa de historiske Sagaers
Indhold, men ogsaa i Hensyn paa deres Form, har vistnok tildels
været bygget paa en faktisk urigtig Forestilling om de bedste af
disse Sagaers Nedskrivningstid. Denne Skoles Repræsentanter
har vistnok gjort Snorre Uret og paa en utilbørlig Maade
ignoreret Betydningen af Ares Forfatterskab. Men det forekommer
os paa den anden Side, at man i en nyere Tid, ved at fremhæve
Kjendsgjerninger, der tidligere blev oversete, er paa Vei til at gaa
over i en modsat Ensidighed og stundom ikke synes at se Skogen
for bare Træer.

Are Frode begynder Literaturen i en udvortes Forstand; han
staar «an der Spitze der gesammten isländischen Nationalliteratur»,a

1 G. Vigfusson i Ann. f. Nord. Oldk. 1861, S. 236-37.

2 Se Maurer, Ueber die Ausdrücke etc., S. 7 og 54.

3 o; i Spidsen for hele den islandske Nationalliteratur. Maurer, Ueber die
Ausdrücke etc., S. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free