Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.244 Den norske Historie
og hvor uenig man end fremdeles er om, hvilke og hvormange
skriftlige Arbeider han har forfattet, om han har skrevet
særskilte Verker over den norske Kongehistorie og over de islandske
Landnaamsmænd og deres Ætter, eller om hans «konungaæfi» og
«ættartal» alene har været Bestanddele af den ældre vidtløftige
Islendingabök, hvilken han siden forandrede og forkortede (saa
den fra en «liber islandicus» blev en «libellus islandicus»),1
-saameget staar fast, at han har havt Fortjenester baade af den
norske Kongehistorie og af den islandske Landnaamssaga, — at
hans Slegtregistre er den oprindelige Grundvold, hvorpaa
Land-nåmabök har været bygget, at Kristnisaga og de nærmest
følgende Biskopssagaer har været knyttede til hans korte Optegnelser
vedkommende Kristendommens Indførelse paa Island og de første
islandske Biskopper, og at hans kronologiske System er bleven
benyttet i de fleste senere Bearbeidelser af den norske
Kongehistorie. Men det gaar alligevel ikke an at lade den hele store
Literaturstrøm, der vælter saa bredt frem efter Slutningen af det
12te Aarhundrede, tage sit Udspring fra Ares (og Sæmunds)
kronologiske Notitser og Slegtregistre eller Thorodd Runemesters
grammatiske Afhandlinger. Hvad Are har skrevet over den ældre
norske Kongehistorie, er vistnok ikke længere til; vi kan
imidlertid af Maaden, hvorpaa det omtales i de senere Behandlinger af
Emnet2, og af de eiendommelige Træk, hvorved hans til vor Tid
levnede Forfatterskab paa en saa gjennemgaaende Maade er
karakteriseret, — den rent videnskabelige Aandsretning, den strenge
Samvittighedsfuldhed, — med nogenlunde Sikkerhed slutte, at
han i sine tabte Arbeider, — hvad enten vi vil tænke paa den
udførligere Redaktion af hans Islendingabök eller tillige paa en
særskilt Bearbeidelse af hans «konungaæfi», — har fulgt ganske
den samme Fremgangsmaade som i den bevarede Redaktion af
Islændingebogen, — at han hovedsagelig] har opholdt sig ved
kronologiske Spørgsmaal og overalt citeret sine Hjemmelsmænd,
hvilket igjen forbyder os at tillægge ham Forfatterskabet af en
sammenhængende norsk Kongehistorie, som skulde have dannet
Grundstokken for de senere Rearbeidelser af dette Emne, og
hvoraf de mange Overensstemmelser mellem disse i Hensyn paa
Ordning og Ordelag skulde være at forklare.3 Kun forsaavidt
1 Dette er Gudbr. Vigfussons og Maurers Mening.
2 Naar hans Autoritet paaheraabes, er det vedkommende Kronologien.
3 Hvilket A. Gjessing, Undersøgelser over den norske Kongesagas Fremvækst, I.
S. 1—6, mener. — Til Støtte for den Antagelse, at Are har udvidet og bearbeidet
som særskilt Verk de i den oprindelige Redaktion af hans Islendingabök
indeholdte Notitser vedkommende Norges Kongehistorie, i Lighed med, hvad han
gjorde med det Rarti af samme, der omhandlede Islands Historie, anføres her,
at Gunnlaug Munk [og Heimskringla (Ungers Udg., S. 450) paaberaaber sig Ares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
