Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
425
altsaa kan de historiske Sagaer, specielt de norske Kongesagaer
(fra Harald Haarfagre til Olaf den Hellige), siges at være knyttede til
Are, som de har støttet sig til det af ham istandbragte kronologiske
System; i Hensyn paa Stil og Stof forøvrigt peger de hen til et ganske
andet Ophav. Ares Islendingabök lader os neppe nok ane eller
skimte, hvad der i den følgende Tid træder saa bredt og sterkt frem i
Literaturen; hans Arbeider (tilligemed Sæmunds, der synes at
have havt en beslegtet Karakter) staar paa en Maade for sig selv,
og det er kun for enkelte mere underordnede Grene af
Literaturen, at de synes at have dannet Udgangspunkt og Grundlag i
disse Ords fulde Bemerkelse, saaledes for den Samling af
genealogiske Arbeider, der foreligger i de forskjellige Recensioner af
Landnåmabök. Om dem gjælder det vistnok med fuld Sandhed,
at de har sin Oprindelse fra Ares Arbeider, forsaavidt som de er
opstaaede ved ligefrem Fortsættelse og Udvidelse af disse;
derimod ikke om den norske Kongesaga, som kun for en enkelt Dels
og for enkelte Spørgsmaals Vedkommende har bygget paa ham,
endnu mindre naturligvis om de islandske Familjesagaer,som vel hist
og her laaner et og andet kronologisk eller genealogisk Datum
fra ham, men hvis hele Karakter, hvis romanagtige Udmaling af
Personer og Scener intet har tilfælles med hans rent
videnskabelige Granskning.
Det maa dernæst erindres, at, naar man har paavist en
Udvikling inden den skrevne Sagaliteratur fra uordentlig om
hinanden kastede, slet fortalte Sagnstubber (som hos Odd Munk eller
i Olaf den Helliges legendariske Saga) eller magre Krønikenotitser
(som hos Thjodrek eller i Aagrip og Hist. Norveg.), fra Latin og
Legendestil til den kritisk ordnede og sigtede, i en original og
«Bøger» som Kilder for Norges Historie, medens dog den bevarede Bedaktion af"
Islendingabök ikke kan indeholde noget mere vedkommende denne, end hvad
der fandtes i den tabte. Men paa et saadant enkelt Udtryk kan der neppe
lægges nogen Vegt. Derimod maatte det vel kaldes besynderligt, at et saadant Verk
af Are, om det havde eksisteret, skulde være sporløst forsvundet, eller at der
ingen bestemt Efterretning skulde have været bevaret derom, naar man
erindrer, hvilken overordentlig Anseelse Are nød som den, der havde begyndt
Literaturen, og hvis lærde Granskning over Kronologien, — netop det svage
Punkt i de mundtlig overleverede historiske Efterretninger, — havde været alle
følgende Sagaforfattere til saamegen^Nytte. — Det ovenfor citerede Sted af
Heimskringla, hvor Ares «Bøger» paaberaabes, lyder saaledes: «J>essa grein
konung-döms hans ritaöi fyrst Ari prestr |)orgilsson .... er bæöi var sannsögull, minnigr
ok svå gamall maör, at hann mundi på menn ok haföi sögur af haft, er f>eir
våru svå gamlir, at fyrir aldrs sakir mattu muna |iessi tidendi, svå sem hann
hefir sjålfr sagt i sfnum bökum, ok nefnda f>å menn til, er hann haföi fræöi af
numit.» Her er det bestemt antydet,?at Are ogsaa i, hvad han skrev over Norges
Historie, fulgte den samme Fremgangsmaade, som vi ser, han har fulgt i sin
Islendingabök, og heraf følger^igjen, at hans «konungaæfi», endog om vi tænker
os den udvidet og bearbeidet somjsærskilt Skrift, alligevel maa have bevaret sin
Form af en Samling af (mest) genealogiske og kronologiske Notitser, der
ikke-havde nogen Lighed med’de [senerelSagaer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
