Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
529
Afbrydelse af Traditionen i Norge de vilde Partifeider, der efter
Sigurd Jorsalfarers Død søndersled Landet, og hvorved Folket
blev neddraget i Raahed og dets Kraft fortæredes. Men hvorfor
skal vi tro, at Borgerkrigene og «det bevægede politiske Liv» i
Norge har havt en saadan Virkning, naar de endnu værre og
vildere Partifeider paa Island i Sturlungetiden bevislig ikke har havt
den? Man har henvist til Thjod rek Munk, der i Prologen nævner
Islændingerne som sine fornemste Hjemmelsmænd, fordi det var
dem, «penes qvos horum memoria præcipue vigere creditur»,1 og
paa et andet Sted (Cap. 1) henholder sig til deres Autoritet i et
kronologisk Spørgsmaal (vedkommende Harald Haarfagres
Levealder); men det ligger ikke i hans Ord, saalidt som det i sig selv
er sandsynligt, at han skulde have øst alt sit Stof af denne Kilde.
Man har søgt at paavise hos Thjodrek Brugen af en Række
islandske skriftlige Kilder; saaledes er de tildels ordrette
Overensstemmelser mellem ham og Odd Munks Biografi af Olaf
Trygg-vessøn samt Olaf den Helliges legendariske Saga blevne forklarede
deraf, at han skulde have benyttet disse Verker; man har
fremdeles af lignende Overensstemmelser mellem ham og Agrip, i
hvad begge fortæller om Kongerne Magnus den Gode, Harald
Haardraade og Magnus Rarfod, villet slutte, at han og Forfatteren
af Agrip har gjort fælles Brug, dels (for Magnus den Godes og
Harald Haardraades Vedkommende) af «kortere Krøniker af
samme Art som Ares og Sæmunds», dels (for Magnus Barfods
Vedkommende) af en ældre vidtløftigere Specialhistorie af denne
Konge.2 Men disse Slutninger er ubevislige og har tildels
afgjørende Grunde mod sig. Thjodrek kan ikke have benyttet Odd,
der skrev efter 1180, medens hans eget Verk maa være forfattet
i Aarene 1177—79;3 heller ikke nogen af de nu helt eller i
Brudstykker bevarede Recensioner af Olaf den Helliges legendariske
Saga er saa gamle som Thjodreks Krønike, og det lader sig ikke
godtgjøre, at der har været til nogen endnu ældre skriftlig
Behandling af Emnet, der kunde have tjent ham som Kilde.
Antagelsen af en Bække ældre skriftlige Fremstillinger af Magnus den
Godes, Harald Haardraades, Magnus Barfods Historie, der skulde
forklare Overensstemmelserne mellem, hvad Thjodrek og
Forfatteren af Agrip beretter om disse Konger, har intet bestemt Datum
at støtte sig til og maa paa Forhaand synes lidet rimelig, naar
man betænker, at Thjodrek skrev saa kort Tid efter, at en
Literatur var bleven grundlagt paa Island, og at han skrev forud for
1 «Det er hos (lem, at Erindringen om disse Begivenheder fornemmelig troes
at leve.»
2 Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 160—65, 216—18.
3 Munch, N. F. H., III. S. 1038—39. Storm, Aarb. f. N. Oldk. 1871, S. 424—25.
34 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
