Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">530
Den norske Historie
Odd, der ikke kan have havt nogen ældre skreven Fremstilling
af Olaf Tryggvessøns Liv for sig, siden han foruden Are Frodes
og Sæmund Frodes Skrifter kun nævner mundtlige
Hjemmelsmænd ganske som Are selv, medens det dog er aabenbart, at
hvad der først og fremst maatte tildrage sig Opmerksomheden
og først og fremst tilbyde sig til Behandling og skriftlig
Fremstilling inden den norske Kongehistorie, var de to Apostelkongers,
Olaf Tryggvessøns og Olaf den Helliges, Liv og Levnet. Blandt
de ordrette Overensstemmelser mellem Thjodrek og Ägrip er der
flere netop i Olaf Tryggvessøns Historie,1 og disse Steder
gjenfindes ligeledes omtrent ordlydende hos Odd.2 Man har ment, at
Odds Verk her er den fælles Kilde, hvoraf de to andre har øst.
Men efter Tidsfølgen mellem disse Verker er et saadant Forhold
umuligt; baade Agrip og Odd er afgjort yngre end Thjodrek; denne
maa altsaa være den fælles Kilde, og Spørgsmaalet er kun, om
Forfatteren af Agrip har laant de nævnte Steder umiddelbart fra
Thjodrek, eller om Odd har været Mellemledet. Overveier man
nu, at Agrips Fremstilling af Olaf Tryggvessøns Liv er saa
kortfattet og saa helt afvigende fra Odds, maa man erkjende, at den
første Antagelse har størst Rimelighed for sig.3 Men har
Forfatteren af Agrip udskrevet Thjodrek i Olaf Tryggvessøns Historie
{og her gaar det ikke an at forudsætte Tilværelsen af en ældre
fælles Kilde, saasom Odd, der utvivlsomt har skrevet senere end
Thjodrek, ikke henviser til eller omtaler en saadan), ligger det
nær at forklare de øvrige Overensstemmelser mellem begge
Forfattere paa samme Maade, hvorved Hypotheserne om fælles
skriftlige Kilder bortfalder. Vi antager altsaa, at Thjodreks egne Ord
bør staa til Troende, naar han gjentagne Gange forsikrer, at han
ikke har havt skriftlige Kilder til sin Raadighed, og vi kan ikke
finde nogen Rimelighed i, at hans Paastand om at være den
første, der har forsøgt at skrive Norges Historie, skulde være saa at
forstaa, at han var den første i Norge, medens Island ikke skulde
være indbegrebet. Thi vistnok er det faktisk, at der, dengang
Thjodrek sammenskrev sin norske Krønike, eksisterede islandske
Skrifter over det samme Emne; men dermed er det ikke sagt, at
han skulde have kjendt disse eller havt Leilighed til at benytte
dem, og dertil kommer, at hans Benegtelse af at have havt
skriftlige Kilder paa et Sted4 umiddelbart knytter sig til en Fremhæ-
1 Thjodr., Cap. 11: sumpsit secum viros etc. Ågr., Gap. 16: oc hafjji meö
ser etc. Th., Cap. 14: Ibi tune qvidam dicunt etc. Ag-., Cap. 17: Sumer menn
geta etc.
2 Munch’s Udg., Capp. 16 og 60. Udg. i Fornm. Sög. X. B. Capp. 23 og 69.
3 Jvfr. G. Storm, I)e ældste Forbindelser mellem den norske og den islandske
historiske Literatur, Chra. Vid.-Selsk., Forh. 1875, S. 210 ff.
* Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
