Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
531
velse af Islændingernes historisk-kronologiske Viden. Men har
Thjodrek øst, hvad han fortæller, af den mundtlige Tradition,
kan vel hans Verk gjælde som Vidnesbyrd om, at Traditionen,
saalangt fra at være afbrudt, endog havde holdt sig meget godt
i Norge; det er dog nemlig en lidet rimelig Forestilling, at han
skulde have hentet al sin Visdom fra reisende Islændinger, med
hvem han tilfældigvis kunde komme i Berørelse; han vilde i saa
Fald neppe have faldt paa at nævne disse særskilt ved
Afgjø-relsen af et enkelt historisk Spørgsmaal, ligesom jo ogsaa hans
Fremstilling, om den end i det meste stemmer overens med
Fremstillingen i de utvivlsomt islandske Verker, alligevel ved Siden
heraf har sine Særegenheder, der peger hen til en anden Kilde.
Man tør maaske ogsaa nævne Ag rip i denne Sammenhæng; vel
er det fremdeles et Stridsspørgsmaal, om dette Verk er af norsk
eller islandsk Oprindelse; men det forekommer os, at de mange
afvigende Beretninger, hvorved det saa skarpt udsondrer sig fra
de islandske Bearbeidelser af det samme Emne (medens det
stemmer overens med Thjodrek og især med den skotske Hist. Norveg.),
finder den naturligste og simpleste Forklaring, — og det uden
Hensyn til, hvorledes hint Stridsspørgsmaal afgjøres, — naar vi
tænker os, at vi her har for os en, — direkte eller indirekte, —
Gjengivelse af den særskilt norske Tradition, som i Hensyn paa
Enkeltheder kunde afvige fra den særskilt islandske, om den end
i det store og hele faldt sammen med denne. Et sikrere Bevis
for Traditionens Styrke i Norge frembyder de Slegttavler, der,
efter hvad der nylig er bleven paavist,1 har været indskudte i et
norsk Haandskrift af den under Navnet «Fagrskinna» sedvanlig
kjendte Sagasamling; en Bække søndmørske Ætter er her førte
fra det 13de Aarhundrede lige op til den hedenske Tid, og om de
enkelte Personer er der stundom meddelt Notitser, som viser, at
det var mere end de blotte Navne, som havde holdt sig i
Erindringen; det er, for et enkelt norsk Landskabs Vedkommende,
næsten et Sidestykke til, hvad Landnåmabök er for Island. — Vi
ser videre, at Kong Sverre gjaldt for at være saa vel bevandret i
den ældre norske Kongehistorie, at han af en islandsk
Sagaforfatter kunde citeres som en Autoritet i Hensyn paa denne;2 vi
ser, hvor stor Vegt baade han og saagodtsom alle hans
Forgjæn-gere i Kongedømmet lagde paa at sikre sig gjennem Digtning eller
Historie et berømmeligt Eftermæle og give Traditionen et fast
1 G. Storm, Om Indskuddene i «Fagrskinna», Chra. Vid.-Selsk. Forh. 1875.
2 Odd Munk, Munch’s Udg., Cap. 60. Hermed overensst. God. Arnam. Gap. 69.
Fm. Sög., X. S. 361. Brudstykket af den 3die Recension har istedetfor «Sverrir»
— «snotrir menn». At «Sverrir» her er den rette La’semaade, viser Maurer, Ueber
die Ausdrücke etc., S. 66-67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
