Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">532
Den norske Historie
Grundlag, hvortil den kunde støtte sig; vi ved, at det norske
Aristokrati i det 13de og 14de Aarhundrede viste megen Interesse for
sit Lands Historie, og at de islandske Verker over dette Emne
blev en yndet Læsning hos de norske Stormænd, for hvem
jo-disse Verker kunde siges at være et Slags Adelsdiploiner. Det
stemmer da kun maadeligt med disse Kjendsgjerninger at antage,
at den historiske Sans skulde have været saa sløv i det
forudgaaende Tidsrum, da Aristokratiet var langt talrigere og sterkere,
eller at forklare den Omstændighed, at Opgaven at skrive Norges.
Historie næsten helt og holdent tilfaldt Islændingerne, deraf, at
man i Norge havde vanskjøttet Traditionen i den Grad, at ethvert
Minde om Fortidens Tildragelser var udslettet.
Vi mener derimod, at det er gaaet med den historiske Saga„
som det gik med Draapadigtningen. Hvad der var begyndt i
Norge, blev fortsat paa Island, i den samme Aand og (tildels
ialfald) i de samme Former. Den aristokratiske Samfundsforfatning
har i Norge som paa Island affødt en mere end sedvanlig
levende historisk Sans. Draapadigtningen har hist som her været
forbunden med Fortællinger i prosaisk Form, der kunde blive
Grundlag for en senere Tids nationale Historieskrivning. Der er i Norge
som paa Island jævnsides med den historiske Skaldedigtning gaaet
en Udvikling af den fortællende Kunst; Skalden paa Island var
Sagamand; han maa ogsaa have været det i Norge; der maa
og-her have været en Saga og en Sagastil, om end selvfølgelig ikke
i den fuldt udviklede, faste Form, hvori vi møder den paa
Island-Men, idet Islændingerne monopoliserede hos sig Bedriften som
Hirdskalder ved de norske Kongers Hof, maatte deres
Konkurrence ogsaa i den historiske Fortællekunst blive en saa
overvældende, at hvad der var begyndt i Norge, ikke blev fortsat her
med den Iver, som ellers vilde være bleven vist. Man glemte
ikke sin Historie; man vedblev at interessere sig for de gamle
Traditioner; men islandske Skalder var de officielle Historiografer
ved Kongehirden, Landets aandige Centrum; de fik et By som de
bedste og paalideligste Fortællere, og jo ivrigere Islændingerne
syslede med at indsamle og sætte i Stil Efterretninger om de norske
Konger, jo mindre Opfordring var der for andre til at give sig
særligt af med en slig Syssel. Saaledes blev ogsaa her den
Omstændighed, at saamange gode norske Ætter havde flyttet ud til
Island og skabt sig en selvstændig politisk Tilværelse, et Tab for
Norge, men et Tab, der vistnok tillige har været en uberegnelig
Vinding. Vi tør tro, at de Begyndelser, der skete i Norge i
Slutningen af det 12te Aarhundrede, til at skabe en sammenhængende
norsk Kongehistorie, dels paa Latin og dels i Modersmaalet, vilde
have været fortsatte, og at der vilde have fremstaaet i Norge, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
