Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">534
Den norske Historie
dingerne det Midtpunkt, hvorfra de altid gik ud, saa at endog
deres eget Hjem kom til at regnes blandt «Udlandene», saaledes
har det ogsaa været det i historisk Henseende. De norske
Kongesagaer har, som Sagaen i Almindelighed, en meget objektiv
Karakter; alligevel er dog deres Fremstilling farvet af visse
Sympathier; der gaar en Nationalfølelse gjennem dem; men det er den
norske Nationalfølelse, og det er Sympathier, der maa antages at
have været fælles for alle Nordmænd. Endog Behandlingen af
Sagnene fra den førhistoriske Tidsalder synes tildels at være
bleven bestemt ved de i Norge raadende politiske Interesser. Det
blev, for at møde danske Arvekrav paa visse Dele af Norge og af
andre Grunde, anseet for nyttigt at pynte paa den norske
Kongeæts Slegtregister og at knytte den, ved allehaande Traditioner,
sammen med svenske og danske Sagnkonger, og hermed bør det
udentvivl sættes i Forbindelse, at man i den islandske Literatur
har havt det saa travlt med visse Traditioner, der hører hjemme
i Danmark eller Sverige, medens de for Norge eiendommelige
Sagn for en Del er blevne skudte tilside.1
Som bekjendt, udviser de norske og islandske
Sprogmindes-merker fra det 12te og 13de Aarhundrede kun yderst faa og usikre
Spor af Dialektforskjel. Heri har enkelte villet se en Følge af
Islands afgjort dominerende Stilling i Hensyn paa Sprog og
Literatur. Det er bleven udhævet, at man, da man paa Island i
de første Aartier af det 12te Aarhundrede begyndte at gjøre
Optegnelser i Modersmaalet og i Sammenhæng dermed foretog sig
at konstruere et efter det norrøne Sprogs Lydforhold afpasset
Alfabet, fulgte, efter hvad en paalidelig Efterretning oplyser, det
af Engelskmændene i saa Henseende givne Mønster, medens
Nordmændene ikke omtales med et Ord. Dette skulde da vise,
at der ved denne Tid endnu ingen Optegnelser i Modersmaalet
og ingen Skriftsprogform har været til i Norge, — at det senere
fælles Skriftsprog er bleven fikseret paa Island og derfra
overført til Norge, hvor det ved Islændingernes overlegne literære
Færdighed og Virksomhed blev herskende paa Bekostning af de
indenlandske Mundarter.2 Men herved er nu adskilligt at
bemerke. Det maa have gaaet i en Fart med denne Norges
Underkastelse under Islands sproglige Herredømme, og den maa være
bleven gjennemført paa en Tid, da Koloniens aandige
Overlegenhed over Moderlandet endnu ikke kan have traadt frem paa
nogen iøjnefaldende Maade. De ældste islandske Haandskrifter,
som nu kjendes, tilhører Midten af det 12te Aarhundrede;3 de
1 Se C. A. E. Jessen, Bidrag til nordisk Oldhistorie.
2 Se Maurer, Höpfner & Zachers Zeitschr. f. Deutsche Philol., I. S. 46 ff. Sammes
’ Island, S. 467-68.
3 Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
