Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’ 535
ældste norske gaar op til sidste Halvdel af det 12te Aarhundrede,
maaske endog til sammes Midte,1 og disse udviser ganske den
samme Sprogform som hine. Endog i det søndenfjeldske Norge,
hvor Mundarten fra først af maa formodes at have været mest
forskjellig fra den, der taltes af de til Island udflyttede Ætter,
hvilke jo saagodtsom alle hørte hjemme i det Vesten- og
Norden-fjeldske, skulde man have respekteret de sproglige Normalformer,
der var istandbragte paa det fjerne, afsidesliggende Island,
hvormed denne Del af Norge vistnok kun stod i liden Berørelse, og
lempet endog sit Lovsprog, der pleier at være saa konservativt,
derefter, da jo de ældste til vor Tid bevarede Lov-Haandskrifter
fra Viken og Oplandene, af hvilke et enkelt Brudstykke synes at
tilhøre Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, heller ikke
frembyder nogen merkelig Afvigelse fra Sproget i de islandske
Sprogmindesmærker. En saadan Tingenes Gang synes dog at stride
mod al Rimelighed. I det 13de Aarhundrede, da Island paa en
saa glimrende Maade havde hævdet sin Overlegenhed paa det
literære Felt, ser vi, at Islændingerne tog efter visse Egenheder
ved den norske Skrivemaade; derimod er der intet Spor af, at
det omvendte har fundet Sted, at Nordmænd har taget efter
Islændingerne; det fremgaar heraf, at Udtalen i Norge og særligt
da vistnok i de norske Hofkredse har gjældt for den finere og
fornemmere;2 men dette stemmer da ikke synderlig vel med
Hypothesen om, at det fælles Skriftsprog udgik fra Island, og at
Island i det nærmest forudgaaende Tidsrum var saa ubetinget
toneangivende, at Norge derfra modtog sine sproglige Love og
Forordninger. Man ved, at skriftlige Optegnelser i Modersmaalet
først blev gjorte paa Island i Begyndelsen af det 12te eller i det
tidligste Slutningen af det Ilte Aarhundrede; men omtrent
samtidig, — maaske endog før, under alle Omstændigheder ikke
meget senere, — er det samme skeet i Norge. Endog om vi sætter
Beretningen om den ved Magnus den Gode foranstaltede
Optegnelse af Frostathingsloven ud af Betragtning,3 — saameget synes
ialfald sikkert, at en skriftlig Optegnelse af Gulathingsloven
allerede har været til i Slutningen af det Ilte eller Begyndelsen af
det 12te Aarhundrede, og at en ældre Bedaktion af
Frostathingsloven allerede har været optegnet i Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede.4 Det er ovenfor omtalt, at man paa Island, i den
samme Tid, da Arbeidet med at optegne Lovene var begyndt,
foretog sig at konstruere efter engelsk Mønster et eget Alfabet,
/
1 Norges gl. Love, I. 111-115. Jvfr. Munch, N. F. IL, II. S. 1043, A. 2.
a Flateyjarbök, III. Fort. S. XX-XXI.
3 Se Maurer, Die Entsteh. d. ä. Frostupl., S. 15—80.
4 Maurer, Die Entsteh. d. ä. Gulapl., S. 74. Die Entsl. d. ä. Fpl., S. 82-83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
