Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
537
kjender det, altsaa uden Dialektforskjelligheder, har fra det 9de
til det 14de Aarhundrede ogsaa været Talesprog baade for
Islændingerne og for Indbyggerne af det hele nordlige og vestlige Norge,
fra hvis Fylker største Delen af Islands Nybyggere udvandrede.»
At der heller ikke i det søndenfjeldske Norge har været talt nogen
fra det norrøne Skriftsprog afvigende Mundart, søges dernæst
godtgjort ved de ældste bevarede Levninger af Lovene for denne
Landsdel, der kan føres op til første Halvdel af det 13de
Aarhundrede, samt af Breve fra samme Tidsrum, udstedte i Viken,
idet disse udviser ganske de samme sproglige Former som den
øvrige norsk-islandske Literatur, medens dog intet var rimeligere,
end at Love, som var bestemte for et vist Lagdømme, eller
retslige Dokumenter, som der udstedtes, blev affattede i det der
brugelige Talesprog, i Lighed med, hvad der skete i Danmark og
Sverige, hvor hvert Landskabs Love skreves i Landskabets egen
Dialekt. Denne Talesprogets Enhed hos Nordmændene, i
Modsætning til de Danske og Svenske, forklarer igjen Keyser «af de
forskjellige ydre Forhold, i hvilke den nordgermaniske
Folkestamme indtraadte i de tre nordiske Lande». «Det er en
almindelig antaget og i den historiske Erfaring begrundet Sætning, at
Sprogforandringer meget langsomt og næsten umerkeligt udvikler
sig af Sprogets eget indre Væsen, medens de derimod let
indtræder og hurtig skrider frem ved ydre Rivninger, naar Sproget
kommer i nær Berørelse med et eller flere andre, især med det
selv beslegtede. Det er ligeledes en Erfaringssætning, at naar en
Splittelse i et Sprog indtræder, medens Folket endnu staar paa
et lavt Udviklingstrin, saa udbreder Sønderlemmelsen sig mere
og mere, indtil en forøget Dannelse ved Hjælp af et almengyldigt
Skriftsprog atter samler under sig de adspredte Dele.......»
«Har nu den nordgermaniske Folkestammes norske Gren ved sin
Bosættelse paa den skandinaviske Halvø havt et ved Dialekter
usplittet Sprog, og den i sine nye Bosteder ikke traf paa nogen
ældre fast Befolkning, med hvilken den blandede sig, saa var der
ogsaa al Anledning til, at dens Sprog der vedligeholdt sig
uforandret; der var ingen ydre Grund forhaanden, som kunde
fremkalde en Sprogforandring eller Dialektsplittelse.....» «Ganske
anderledes forholdt det sig derimod med Svearne og Danerne, da
disse udbredte sig over de sydlige Dele af den skandinaviske
Halvø og over Danmark. Her kom de i Berøring med en fast
bosat Befolkning af den beslegtede sydgermaniske Folkestamme.
Her var Omstændigheder forhaanden, som nødvendig maatte
have Indftydelse paa Sprogets Udvikling. En Tilnærmelse
mellem de herskende og de overvundne maatte efterhaanden indtræde
■og de førstes Sprog derved afslibes sine skarpeste Eiendomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
