Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">540
Den norske Historie
enkelt af disse Traditioner har maaske ikke Krav paa at gjælde
som fuldt paalidelig; men tilsammen giver de dog et Billede af
Forholdene, der ikke kan savne faktisk Grundlag. Storætterne
over det hele Land har været allerede i dette Tidsrum nøie
indbyrdes forbundne; de har dannet en Kreds for sig og distingveret
sig paa alle Maader fra den menige Almüe, ved en finere
Levemaade, en større Sans for Kultur, en mere alsidig Opøvelse i
legemlige og aandige Idrætter. Under saadanne Forhold lader det
sig nok tænke, at der ogsaa har dannet sig et Slags høiere
Talesprog, et i sine Former mere fast og regelret, hvorved den
høi-byrdige Mand ikke mindre udsondrede sig fra Almuesfolk end
ved sin kostbarere Klædedragt eller større Yaabenfærdighed, og som
har udbredt og vedligeholdt sig gjennem Ætteforbindelserne over
det hele Land, trods de vidt fra hinanden skilte Bygder. Dette
høiere Talesprog har da igjen øvet en lignende Indflydelse paa
Dialekterne, som et Skriftsprog pleier at øve; det har holdt dem
i Tømme og stanset deres vilde Vækst, saa at de ikke kunde
fjerne sig saa langt fra hverandre, og det er selv som
Høvdingernes, de Lovkyndiges, Skaldernes, Sagamændenes Sprog blevet
den gjældende Skriftsprogsform overalt i de af Nordmænd
bebyggede Lande.
Medens altsaa Paastanden om, at denne Skriftsprogsform er
til-bleven paa Island, ikke kan godkjendes, synes derimod
Islændin-gernes toneangivende og ledende Rolle i Hensyn paa det literære
Liv at være saameget mere utvivlsom. Ikke blot er det paa
Island, at Literaturen, bortseet fra de blotte Optegnelser af gamle
Retsvedtægter, begynder, men det er ogsaa her, at den vedbliver
at udfolde den rigeste Kraft, den sterkeste Eiendommelighed. Are
Frode udarbeidede i Regyndelsen af det 12te Aarhundrede de
første selvstændige Verker i det norrøne Sprog, hvorom noget
sikkert vides; hans Samtidige, Sæmund Frode, efterlod sig rimeligvis
ogsaa skriftlige, maaske paa Latin affattede Optegnelser
vedkommende den norske Kongehistorie. Omkring Midten af det 12te
Aarhundrede skrev Eirik Oddssøn en Rog i det norrøne Sprog
om Sigurd Slembe og Harald Gille og hans Sønner. Til
Slutningen af Aarhundredet hører Abbed Karls Sverres Saga (ialfald
sammes første Del), Munkene Odds og Gunnlaugs Biografier af Olaf
Tryggvessøn, oprindelig affattede paa Latin, men, som det synes,
meget snart overførte paa Modersmaalet, — foruden en Række
Oversættelser eller Bearbeidelser af fremmede Legender og
Homilier og et Par Afhandlinger af grammatisk og komputistisk
Indhold.1 Alt dette tilhører Island. Af Verker, som med nogenlunde
1 Den ældste grammatiske Afhandling i den yngre Edda fra c. 1150. Det
saakaldte Stjørnu-Odda-tal fra det 12te Aarh. G. Vigfusson, Fort. til Bårdar S.
Snæ-fellsäss. S. VII. ’ ■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
