Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
541
Sikkerhed vides at være skrevne i Norge og af Nordmænd, kan
for det samme Tidsrum kun nævnes Thjodrek Munks latinske
Norgeskrønike, Sverres Stridsskrift mod Biskopperne og nogle
Legender og Homilier.1 Først i det 13de Aarhundrede synes den
literære Virksomhed at være kommen i rigtig Gang ogsaa i Norge.
Men, medens Island fra denne den norrøne Literaturs
Glansperiode har en Række af Verker at opvise, der baade ved Indhold og
Behandlingsmaade er egte nationale, fuldt eiendommelige, greb
man i Norge efter fremmede Stoffer. Ligeoverfor de islandske
Familiesagaer og de mythisk-heroiske Sagaer, ligeoverfor
Heimskringla, Fagrskinna, Morkinskinna, Orkneyjinga-Saga,
Færevjinga-Saga, ligeoverfor den ældre og yngre Edda staar Norge næsten
kun med et helt igjennem originalt Verk, Kongespeilet, som, hvor
merkværdigt, ja enestaaende inden Middelalderens Literatur det
end maa erkjendes at være baade ved sit Indhold og sin Form,
alligevel savner den Friskhed, der udmerker saamange af de
historiske Sagaer. Forøvrigt er de i Norge og ved Nordmænd i
Løbet af det 13de Aarhundrede tilblevne Verker enten ligefremme
Oversættelser og Bearbeidelser af fremmede
Literaturfrembrin-gelser — som Tristram ok Isodds Saga, Elis-S., Ivents S.,
Strengleiken-, Barlaams ok Josaphats S., Bevers S., Parcevals S. o. fl., —
eller de har, forsaavidt de udviser et mere selvstændigt
Forfatterskab, som Tilfældet er med Karlamagnus Saga og især
Thid-riks Saga, ialfald hentet sit Stof udenfra.
Man kunde i de her paapegede Kjendsgjerninger se et Argument
for, at den norrøne Literatur væsentlig bør opfattes som en
Na-tionaleiendom for Island, — et lokalt islandsk Fænomen saa at
sige, — hvori Norge kun indirekte og paa anden Haand blev
delagtiggjort. Man kunde ræsonnere paa følgende Maade:
Literaturen blev grundlagt af Islændinger, og de paa Island tilblevne
Verker fandt tildels ogsaa Vei til Norge; de vakte her en Sans for
aandig Syssel, en Læselyst, som ikke forud havde været tilstede,
men som nu, da den først engang var vakt, stadig krævede ny
Næring, saa at man tilsidst ogsaa prøvede paa at tilfredsstille den
ved egne Arbeider; Literaturen paa Island virkede altsaa tilbage
paa Moderlandet og fremkaldte ogsaa her en Literatur i det
nationale Tungemaal; men Sammenhængen var og blev i det
væsentlige blot en ydre, — de samme Former tildels, men en helt
afvigende Smag og Aandsretning; medens man paa Island behandlede
nationale Stoffer og frembragte en Række helt igjennem
selvstændige Verker, kom man i Norge ikke udover Oversættelser eller
Bearbeidelser af fremmede Aandsfrembringelser, — en Følge af
1 Se Gammel norsk Homiliebog, udg. af Unger, Fort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
