Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">542
Den norske Historie
at de historiske Forudsætninger, hvoraf Literaturen fremgik, var
helt forskjellige i begge Lande, at Literaturlivet i Norge var noget
afledet, andenhaands, som derfor ogsaa savnede den rette
skabende Evne, — en udenfra tilført Vækst, som ikke rigtig vilde
slaa Hod i den fremmede Grund.
Vi henviser i Hensyn herpaa til, hvad der er bleven udviklet i
det foregaaende. Det vil være klart, at man ved et saadant
Ræsonnement miskjender det Fællesskab, der forbinder Norge og
Island i Hensyn paa Skaldskab, Sagafortælling, historisk
Tradition, — Kilderne og Rødderne, hvoraf den hele Nationalliteratur
er oprunden. Vi har omtalt, at Sverre lod skrive en Bog om sine
nærmeste Forgjængere paa Norges Throne, og at han sørgede for,
at hans egen Biografi blev ført i Pennen. Denne ved en norsk
Konges Initiativ fremkaldte Historieskrivning indfalder paa en
Tid, da Literaturen paa Island endnu var altfor fattig til at kunne
have øvet nogen Indflydelse i Norge, og tjener saaledes til at
godtgjøre, at der her var udviklet en literær og historisk Sans,
uafhængig af det paa Island fremblomstrende Forfatterskab. Man
har fremsat den Formodning, at den Bog, hvori Sverre «lod
skrive», skulde være Eirik Oddssøns Hryggjarstykke;1 det er ikke
sandsynligt;2 men under alle Omstændigheder kan den ikke, efter
Maurers Udtryk, have været «bestemt til at fortsætte Are Frodes
Islendingabök», hvis ældste Redaktion tillige omfattede de norske
Kongers Historie indtil 1120. Man ser, at den har været et Slags
politisk Tendensskrift, rettet mod Kong Inges Parti, der siden
sluttede sig om Sverres egen Medbeiler, Magnus Erlingsson, og det
ligger da nærmest at formode, at dens Hensigt har været at
paavirke Stemningen hos norske Læsere. Om enkelte af de senere
af Islændinger forfattede Fremstillinger af den norske
Kongehistorie (t. Eks. Fagrskinna3) kan det gjælde som sikkert, at de er
blevne skrevne efter Foranstaltning af norske Stormænd, og at de
har været nærmest bestemte for et norsk Publikum; om andre
er det ialfald sandsynligt.4 Her har altsaa — i Hensyn paa den
vigtigste Gren af den norrøne Literatur — en Vekselvirkning
fundet Sted mellem Norge og Island; Islændingernes literære
Virksomhed har vistnok bidraget til at skjærpe Læselysten hos det
norske Publikum; men omvendt har ogsaa denne i mange
Tilfælde betinget og fremskyndet hin, og det er vanskeligt at afgjøre,
hvorfra den første eller sterkeste Impuls er kommet. Paa samme
1 Maurer, TJeber die Ausdriicke etc., S. 9.
2 Munch, N. F. H., II. S. 104-41. Storm, Om Snorre, S. 17—18.
3 Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 168—69.
4 Se t. Eks. Munch i Fort. til den større Olaf den Helliges Saga, S. XXIV.
Keyser, Litteratur hist., S. 456—59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
