Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
543
Tid, som Bøger, forfattede af Islændinger, udbredtes i Norge, blev
ogsaa norske Bøger udbredte paa Island,1 hvorimod der savnes
ethvert Spor af, at noget til den norrøne Literatur hørende Verk
har i den her omhandlede Periode været kjendt eller læst
udenfor de af Nordmænd bebyggede Lande. — Saaledes peger denne
Literatur overalt tilbage paa det nationale Fællesskab mellem
Norge og Island som sin Forudsætning. Den viser sig at være
en Livsytring af den hele norske Nationalitet; den tilhører en
Organisme, hvis enkelte Dele, trods den ydre Adskillelse, dog
vedblev at høre sammen, saa at de ikke kan adskilles i den
historiske Betragtning. Det er det samme Liv, der gjennemstrømmer
dem alle, om det end sommesteds pulserer raskere og friere end
andetsteds. En Gren bærer Blomst og Frugt, en anden ikke eller
kun i ringere Grad; men Blost og Frugt er dog overalt en Ytring
af den hele Plantes Saftomløb.
Man har fremhævet Modsætningen mellem den i Norge
raadende Smag for udenlandsk Modeliteratur og Islændingernes paa
nationale Stoffer henvendte Forfatterskab, som om disse to
Bet-ninger skulde være absolut fiendtlige og uforligelige; man har
kaldt den i Norge raadende Retning en «sygelig» og betragtet den
Omstændighed, at den ogsaa fik Indpas paa Island, som en
Hovedgrund til Literaturens Dekadence; man har forklaret denne
Betning deraf, at Norge ved sin Handel og sine politiske
Forbindelser i langt høiere Grad blev bragt under Indflydelse af de
almeneuropæiske Kulturstrømninger end Island, som baade ved
sin afsides Beliggenhed og sin fra den gjængse middelalderske
Maalestok helt afvigende Forfatning maatte være lidet
tilgjænge-ligt for Tidens ridderlig-religiøse Bomantik, saa det altsaa i
Grunden var det rigere, mere bevægede Statsliv, der i Norge, —
ligesom i Danmark og Sverige, — hindrede en selvstændig literær
Udvikling, svarende til den, der foregik paa det politisk
betydningsløse Island.2 Men, om der end kan være nogen Sandhed
heri, er det dog kun en enkelt Side ved Sagen, der er bleven
fremhævet, medens der er andre, som ikke maa oversees. Det lader
sig neppe i Almindelighed paastaa, at et bevæget Statsliv skulde
være til Hinder for den literære Udvikling, eller at Betingelserne
for Dannelsen af en original og national Literatur stiller sig
saameget gunstigere hos et Folk, naar det lever i Stilhed for sig selv
udenfor Sammenhængen med den øvrige Verden, upaavirket af de
1 Alle de nu kjendte Haandskrifter af de Sagasamlinger, som man pleier be-
nævne «Fagrskinna» og «Heimskringla», har saaledes, paa et enkelt nær, hørt
hjemme i Norge. Omvendt mange Haandskrifter al Kongespeilet, Thidriks Saga
o. s. v. paa Island.
3 Se t. Eks. Maurers Anmeldelse af Keysers Litteraturhistorie i Høpfner &
Za-cher’s Zeitschr., I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
