Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
545
Eddaerne, de islandske Familiesagaer, de mythisk-heroiske Sagaer,
<le norske Kongesagaer o. s. v., — men ogsaa saadanne, der er
forfattede eller nedskrevne i Norge, — som Lovene, Kongespeilet,
Sverres Stridsskrift, Thidriks Saga, Romanoversættelserne, ikke
at tale om den store Mængde af norske Diplomer fra det 12te og
13de Aarhundrede.1 Men det lader sig nu ingenlunde godtgjøre,
at, naar man i Sverige og Danmark forsømte sit eget, skulde det
komme deraf, at man her var saa sterkt optaget af det fremmede,
saa ivrig sysselsat med at tilegne sig udenlandsk Literatur. Man
vilde øiensynlig tage meget feil, om man forestillede sig, at den
sterke Brug af Modersmaalet til skriftlige Optegnelser i Norge og
paa Island i Modsætning til Sverige og Danmark skulde staa i
Forbindelse med, at hine Lande blev mindre paavirkede af det
europæiske Aandsliv end disse, at Nordmændene holdt paa det
hjemlige i Mangel af noget bedre, og fordi de var blevne
staaende paa et mere bondeagtigt Standpunkt end deres nærmeste
Stamfrænder, at Latinen, Europas fælles Lærdomssprog, var
mindre kjendt og dyrket hos dem end hos de Svenske og Danske.2
Kong Sverre, Haakon Haakonssøn, Haakon Magnussøn (den Femte),
som alle tre yndede og opmuntrede Literaturen paa
Modersmaalet, forstod alle tre tillige Latin. Biskop Haakon Erlingsson
i Bergen (Biskop 1332—42), der i sine Breve skriver Modersmaalet
med saamegen Elegans, viser paa samme Tid en ikke ringe
Færdighed i Latinen.3 Det er saa langt fra, at man hos de Svenske
og Danske kan paavise en Overvegt i latinsk Literatur til
Gjengjæld for den afgjorte Underlegenhed i Hensyn paa nationale
Sprogmindesmerker, at snarere det omvendte Forhold synes at
have fundet Sted. Ligeoverfor det ikke ubetydelige Antal af
Verker, forfattede paa Latin i Norge eller dets Udflytningslande i
det 12te og 13de Aarhundrede, og hvilke enten er blevne bevarede
til vor Tid i Original eller norrøne Bearbeidelser, eller om hvis
Tilværelse man har sikker Kundskab: Odds og Gunnlaugs
Biografier af Olaf Tryggvessøn, Legendarierne om Olaf den Hellige
og Biskop Thorlak, Biskopperne Jon Øgmundssøns og Thorlak
Thorhallssøns Biografier, Thjodrek Munks Krønike og den skotske
Historia Norvegiæ. Gissur Hallssøns «Flos peregrinationis» o. fl. —
kan Danmark fra det samme Tidsrum stille sin Saxo, der
vistnok udmerker sig ved sin sirlige Latinitet og Fylden af det Stof,
han frembyder, men som staar for sig selv, fremdeles Sven Aagesens
1 Af Registraturen over Arkivsagerne paa Akershus 1624 sees, at der da
endnu forefandtes Breve fra Midten af det 12te Aarhundrede. Munch, N. F. H.,
II. S. 1043.
2 Jvfr. Keyser, Literaturhist., S. 578.
3 Samlinger til d. n. F. Spr. og Hist., 5te Bind. Jvfr. Munch, N. F. H,, 2den
Hovedafd., 1. S. 114.
35 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
