Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dell norrøne Literatur i Norge
547
er ligeledes fra Norge, at den kommer hid, tildels med Sverige
som Mellemled. Hvad den danske Sprogforsker Lyngbye har
udtalt1: «Forsaavidt vi kan følge Ridderpoesiens Veie til os, viser
det sig", at den fra Norge er kommen til Sverige og Danmark; —
–-fra Norge kommer i det 14de Aarhundrede Eufemia-
viserne til Sverige og senere til os; fra Norge kommer i det 15de
Aarhundredes Midte den fra tj’ske Kilder stammende Didriks
Saga til Sverige; fra Norge er ogsaa Karl den Stores Krønike
kommet til Danmark, maaske over Sverige», — er bleven
stadfæstet ved den nyere Tids Granskning,2 saa der om dette Forhold
i sin Almindelighed neppe længer kan raade nogen Tvivl.
Men herved er det igjen paa en uimodsigelig Maade godtgjort,
at man er paa Vildstraa, naar man med en svensk Forfatter3
mener, at Grunden til, at Norsken og Islandsken «egde och eger
qvar så mycket mera fornt och ålderdomligt» end de andre
skandinaviske Sprogarter, skulde være «helt enkelt den», at Norge
og Island var «jämnførelsesvis mindre, mere aflägsna och slutna
bygder, dit den almänna samfärdselens ström ikke fömådde
fram-tränga med någon egentlig styrka»; det er godtgjort, at det
norrøne Sprogs Rigdom paa Mindesmerker fra det 12te og 13de
Aarhundrede sammenlignet med det svenske og danske, den norrøne
Literaturs Originalitet og Nationalitet intet har at skaffe med
afsides Religgenhed eller primitive Forhold, — at den nationale og
den europæiske Retning inden Literaturen ikke maa stilles i
Modsætning til hianden,som oni den ene nødvendigvis skulde have været
til Fortrængsel for den anden, at de tvertimod snarere bør
betragtes som to Sider af den samme Udvikling. Den rigere
indenlandske Tradition, det mere udviklede nationale Aandsliv har
skjærpet Trangen til aandig Næring, saa at man forholdsvis
tidligt og ivrigt tilegnede sig fremmede Aandsfrembringelser og søgte
at efterligne dem, medens omvendt de fremmede Mønstre
indvirkede stimulerende og forløsende paa det nationale Aandsliv. Vi
kan altsaa ikke betragte den rige Literatur af Oversættelser eller
Bearbeidelser af fremmede Stoffer,’der fremblomstrede i Norge i
Løbet af det 13de Aarhundrede, som noget «sygeligt» eller lade
den gjælde som en Grund til at stille Nordmændene i Norge
udenfor det paa Island udviklede eiendommelige Aandsliv. Efter
vor Mening er den tvertimod et nyt Vidnesbyrd om den norrøne
Folkestammes væsentlige Enhed i literær og kulturhistorisk Hen-
1 Tidsskrift for Philologi og Perdag., V. S. 85.
- Storm, Om Eufemiaviserne i Tidsskr. f. Philol, og Pædag., 2den Række, I. S.
23 ff. Samme, Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Bern. Jvfr. Anm. f.
Xord. Oldk. 1850, S. 114 ff-
3 C. Säve, Om Språkskiljaktigheterne i Svenska och Ishmdska Fornskrifter, 1861.
S. 15-16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
