Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">548
Den norske Historie
seende gjennem hele den her behandlede Periode. Vi mener
ikke, at det skulde være noget tilfældigt, at Literaturens allerfleste,
i Hensyn paa Stoffet nationale Verker er tilblevne paa Island,
medens man i Norge hovedsagelig gav sig af med fremmede
Aandsfrembringelser, og det vil ogsaa, efter hvad der i det
foregaaende er bleven udviklet, være overflødigt at indgaa nærmere
herpaa. Men naar vi ser, hvor levende man i Norge interesserede
sig for andre Nationers Literaturverker, hvorledes man tilegnede
sig dem umiddelbart eller ganske kort Tid efter deres
Fremkomst1: da maa vi dog heri se Tegn paa en aandig Vakthed, der
igjen peger tilbage paa et fælles Grundlag baade for Islands og
Norges literære Virksomhed. Den Sans for Læsning, der
udmærkede Islændingerne og bragte dem til at gjøre sig fortrolige
med fremmede Literaturer, var en Grundbetingelse for deres
egen Literatur, og er det rigtigt at sætte denne Sans i
Forbindelse med, at der hos dem har fundets et gammelt og
sammenligningsvis rigt traditionelt Aandsliv, maa vel den samme
Forklaring ogsaa gjælde Norge; ogsaa her maa Interessen for
udenlandsk Literatur være bleven vakt ved en forudgaaende Udvikling,
en national Aandskultur, som tillige havde skabt Former, hvori
det fremmede med nogenlunde Lethed kunde tilegnes.
Det var fra det norske Hof, at Impulsen nærmest synes at
have udgaaet til den Virksomhed, hvorved man i Løbet af det
13de Aarhundrede omplantede en Række af den nordfranske
Romantiks Frembringelser og andre udenlandske Literaturverker
i det norrøne Sprog. Om Tristram og Isodds Saga, en af de
tidligst paa Norsk bearbeidede Ridderromaner, er det udtrykkelig i
et af Haandskrifterne berettet, at den blev skrevet efter Kong
Haakon Haakonssøns Foranstaltning;2 det samme synes ogsaa at
have været Tilfælde med Elis-Saga, Ivents-Saga og flere andre
fra Fransk oversatte Verker.3 Ogsaa Kong Haakons Ætlinger og
Eftermænd, der, ligesom han selv, alle flk en lærd Opdragelse,
synes at have interesseret sig for denne Art af literær
Virksomhed og at have optraadt som dens Befordrere og Beskyttere.
Barlaam og Josaphats Saga skal, ifølge et gammelt Vidnesbyrd,
være forfattet af Kong Haakon Sverressøn, som dog vistnok her
er bleven forvekslet med Haakon den Unge, Haakon Haakons-
1 Saaledes er «Strengleikar ed a Lj6dab6k» bevaret i en Afskrift, derjkke synes
at være yngre end 1240, medens Originalen, de franske «Lais», neppe er ældre
end 1220. (Se Fortalen til Keysers ifc Ungers Udg.). Bevers Saga er en Oversættelse
af det franske Digt Beuve d’ Hanstone, der er forfattet i Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede, medens Sagaen efter Sproget maa henføres til Haakon Haakonssøns
Regjering (Storm, Sagnkredsene om Karl den Store etc., S. 13). Jfvr. Munch, N. F.
H., III., S. 1027-28.
2 Ann. f. N. Oldk., 1857. S. 157.
3 Strengleikar ed a Ljödabök, Fort. S. XII. S. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
