Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
549
søns ældste Søn, kronet som Konge og i flere Aar Faderens
Medregent;1 om den anden Søn, Magnus Lagabøter, er det fortalt, at
han ved den islandske Abbed Brand Jonssøn lod oversætte det
gamle Testamentes historiske Bøger samt bearbeide det latinske
Heltedigt om Aleksander den Store paa Norsk. Magnus’s Søn,
Haakon den Femte, sørgede for, at et latinsk Digt om Helgeners
Levnet, kaldet «Hellige Mænds Blomster», blev overført i det
norske Sprog,2 og om ham siges det tillige i Indledningen til en
af de gamle Romanoversættelser, at han havde «inikit gaman at
fögrum fråsögnum», og at han «lét venda mörgum riddarasögum
i norrænu or girzku eör fraunzku».3 Skjønt det saaledes ved
mange Vidnesbyrd lader sig godtgjøre, at norske Konger i det
13de og Begyndelsen af det 14de Aarhundrede patroniserede
Arbeidet med at overføre udenlandsk Modeliteratur i det norrøne
Sprog, vilde det dog visselig være en Misvisning at føre den hele
Bevægelse tilbage til det af Hoffet tagne Initiativ eller at
forestille sig, at, naar der i Norge, i Modsætning til Danmark og
Sverige, fremblomstrede en rig Oversættelsesliteratur i denne Periode,
skulde dette alene være at forklare af den tilfældige
Omstændighed, at Sverres Ætlinger paa Thronen fik en lærd Opdragelse og
havde arvet Stamfaderens Sans for Literatur og boglig Syssel.
Man kunde omtrent med ligesaa megen Ret deraf, at Sverres
Saga blev skrevet efter hans eget Tilsagn, at Haakon Haakonssøns
Saga sammensattes ifølge Sønnen, Magnus Lagabøters
Foranstaltning, at det om andre Kongesagaer kan formodes, at de er blevne
udarbeidede efter Opfordring af det norske Hof, drage den
Slutning, at ogsaa den Gren af Literaturen, der behandler de norske
Kongers Historie, skulde i sin Helhed være at føre tilbage til
Hoffets Initiativ og skyldes enkelte Kongers literære Sans. I begge
Tilfælde har den enkelte Mand, endog om han var Konge, alene
kunnet fremskynde og lede, ikke skabe en Bevægelse, der tager
slig Fart og naar et sligt Omfang. Naar Sverre lod skrive Sagaer
om sig og sine Forgjængere, har vistnok udenlandske Hoffers
Protektion af den nationale Literatur været et Mønster, der havde
Indflydelse paa ham; men naturligvis savnede han ikke
Tilknytningspunkter inden det Samfund, i hvis Spidse han var stillet;
han fulgte, som man kan se, en Tradition, der var gammel ved
det norske Hof; han har havt et Publikum for Øie, hvis
Interesse, hvis Sans for Læsning han kunde gjøre Regning paa. At
en Statsmand i denne Tidsalder paa en saa systematisk Maade
1 Se Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 224.
2 Keyser, Litteratur hist., S. 535—37. Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 212—13.
3 «Han havde megen Moro af gode Fortællinger og lod oversætte mange
Kiddersagaer fra Græsk og Fransk paa Norsk.» Keyser og l’nger, Fort. til
Streng-leikar, S. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
