Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">530
Den norske Historie
og efter en slig Maalestok bruger literære Midler til at støtte sin
Politik, er et Kulturfænomen, der ikke kan have staaet for sig
alene; det vidner ikke blot om Sverres egen Storhed, men kaster
tillige et Lys tilbage over det hele Samfund og lader os formode,
at der i videre Kredse har været udbredt en efter Tidens
Leilighed ikke sedvanlig Aandsdannelse. Paa lignende Maade bør vi
nu opfatte Haakon Haakonssøns og hans Eftermænds Virksomhed
for at omplante udenlandske Literaturverker paa norsk Grund.
Ogsaa denne Virksomhed forudsætter en færdig Kreds, hvis
Deltagelse man kunde gjøre Regning paa, hvis Trang til aandig Føde
man søgte at imødekomme. Hoffet var gaaet i Spidsen; men
Hoffet var igjen afhængigt af sine Omgivelser, og dets Initiativ kan
alene have været et Udtryk for, hvad der rørte sig hos disse. Vi
føres tilbage til Kredsen af høibvrdige Stormænd, der endnu stod
tilbage, — Repræsentanterne for det gamle Ættearistokrati, hos
hvilket Skaldekunst og Sagafortælling havde hørt hjemme, som
midt under sit politiske Forfald bevarede den derved udviklede
Sans for aandig Syssel og derfor begjærlig greb efter den
Underholdning, udenlandske Literaturverker kunde tilbyde. Vi hører
om enkelte af disse Stormænd i det 13de Aarhundrede, at de fra
sine Reiser i fremmede Lande førte med sig saadanne Verker,
hvilke de siden lod oversætte paa Norsk;1 vi ser, at en Række
Codices, indeholdende baade Kongesagaer og Rearbeidelser af
fremmede Romaner, har været i norske Storætters Eie, og de
til-føiedc Randglosser viser, at de har været flittig læste.2 Her har
vi altsaa det Publikum, for hvilket Sverre lod skrive og Haakon
Haakonssøn oversætte, — hvis Tilværelse alene fuldelig kan
forklare den literære Virksomhed, hvorved det norske Hof gjennem
mere end et Aarhundrede udmerkede sig. Baade Oversættelserne
og de originale Sagaverker udgaar altsaa til syvende og sidst fra
den samme Rod; begge er Udtryk for det Aandsliv, der havde
udviklet sig med det gamle, for Island og Norge fælles
Ættearistokrati.
Disse to Retninger inden Literaturen staar i Modsætning til
hinanden i Hensyn paa Stof; men i Hensyn paa Form og Stil
falder de paa det nærmeste sammen. De norske
Romanoversættelser stiller sig i Regelen meget selvstændigt ligeoverfor sine
Originaler; de er Bearbeidelser snarere end Oversættelser;
Poesien er bleven til Prosa, og det fremmede Indhold er overalt gjen-
1 Baronen Bjarne Erlingsson af Bjarka, der opholdt sig i Skotland 1280—<S7,
fandt her Fortællingen om Fru Olif og Landres udsat paa Engelsk, hvilken han
forte med sig hjem og lod oversætte paa Norsk. Keyser, Litteratur hist., S. 576.
Storm, Sagnkredsene om Karl den Store, S. 65—66.
Munch, A’. F. H„ IV. 2. S. 651; 2den Hovedafd., I. S. 00. II. S. 158 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
