Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
551
givet i den nationale Sagastils Former, med hvilke Oversætterne
eller Bearbeiderne viser sig at have været fuldt fortrolige, og det
allerede paa en Tid, da den paa Island fremblomstrende originale
Literatur endnu neppe havde naaet udover sine første
Begyndelser. Ogsaa dette viser, at Sagastilen er fremgaaet af en
Udvikling, som, om den end havde sit Brændpunkt paa Island, alligevel
i Hovedsagen var fælles for alle Nordmænd; ogsaa heraf fremgaar
den organiske Sammenhæng mellem de to Retninger i Literaturen
og i det urigtige i at sondre saa skarpt mellem dem, som enkelte
har gjort. Sproget i disse Bearbeidelser er ofte meget elegant og
vidner om en virtuosmæssig Sikkerhed og Færdighed, som det har
ligget udenfor den enkeltes Evne at opnaa, og som peger tilbage
paa en lang forudgaaende Udvikling, hvorved Sprogsansen og
Evnen til at vælge de passende Udtryk er bleven opøvet;1 den
nationale Sagastil er stundom bleven gjennemført med saa stor
Dygtighed, at der gives Partier af disse norrøne Bearbeidelser af
tyske Sagn eller franske Digte, der kan stilles ved Siden af det
bedste i den originale Sagaliteratur, eller som ialfald minder paa
en slaaende Maade derom.2 Paa den anden Side indser man let,
at Indhold og Form her mangengang maatte staa i en Strid
med hinanden, der var uheldig for begge. Digtets poetiske Duft
maatte i Regelen gaa fløiten derved, at det omsattes i Prosa, og
Strævet med at presse et gjenstridigt Stof ind i Former, der fra
først af havde dannet sig om et helt forskjelligt Indhold, maatte
ende med at sprænge disse og lede til et blot udvortes
Ordkunst-leri og Skruethed. Vi linder, ved at sammenligne Bearbeidelserne
af de franske Romaner med sine Originaler, at den kristelige
Troesbegeistring eller religiøse Mystik, der gaar gjennem disse,
stundom er kommet bort eller ialfald trængt tilside under
Omplantningen paa norsk Grund. Den norrøne Bearbeidelse
adskiller sig stundom fra Originalen ved en mere rent-verdslig
Karakter;3 men derved er ogsaa det, der gav Digtet Sjæl og Farve,
forsvundet, og" man har næsten kun et Lig tilbage. Vi erkjender her
den samme Bornerthed eller Afsluttethed, der overhovedet
karakteriserer den norrøne Literatur og det Aandsliv, der aabenbarer
sig gjennem denne. Dette Aandsliv er bleven næret og udviklet
gjennem mangehaande fra Kristendommen udgaaede Impulser;
men dets Rod var paa den anden Side altfor dybt fæstet i det
nationale Hedenskab, til at det helt kunde gjennemtrænges og
beherskes af disse; Literaturen knyttede livlige Forbindelser med
1 Se Keyser & Unger, Fort. til Barlaams ok Josaplials Saga, Fort. til
Strenglei-kar. Munch, N. F. II., III. S. 1027—1028.
2 Se Unger, Fort. til Thidriks-S., S. IV.
3 Se om Karlamagnus-Saga Storm, Sagnkredsene om Karl den Store etc-, S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
