Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">552
Den norske Historie
Verden udenfor, men maatte alligevel tilsidst, ved sin skarpt
udprægede Eiendommelighed, bidrage til at stænge af for denne.
Det er en Gjentagelse af, hvad der saa tidt møder os i den
historiske Udviklingsproces: hvad der er en Betingelse for Fremskridtet
paa ét Stadium, gaar paa et følgende Stadium over til at blive en
Hindring. Og herved ledes vi atter ind paa Grundene til, at den
norrøne Literatur saa hurtig blomstrede af, og at den
forholdsvis saa rige og selvstændige Produktion i det 12te og 13de
Aarhundrede afløstes af en gjennem lange Aarrækker vedvarende
Sterilitet.
Idet man stiller de nationale Literaturverker i en bestemt
Modsætning til Oversættelserne og Bearbeidelserne af fremmede
Sagn-stoffer, idet man vil have Interessen for og Tilegnelsen af
Udlandets Modeliteratur opfattet som en sygelig Betning og søger i
denne Grunden til den nationale Stils og Smags Forfald, glider
man uvilkaarlig over i den engang gjældende Lære, hvorefter det
islandske Literaturfænomen skulde betragtes som en
«Eftersommer)) eller en Afglans af en forhistorisk Aandsherlighed, —
hvorefter de nationale Verker inden Literaturen halvt om halvt skulde
gjælde som Frembringelser af en mythisk Folkeaand, der ikke
antages at være udviklet, allermindst ved fremmed Paavirkning,
men tvertimod at have rørt sig saameget kraftigere og
selvstændigere, jo længere vi gaar tilbage mod Stammens «Urtid», —
hvorefter det nationale overhovedet blev opfattet, ikke som et Produkt
af mange samvirkende Kræfter, men som noget én Gang for alle
givet. Vil man holde sig klar af slige Absurditeter, faar man
ogsaa opgive hin skarpe Sondren. Den norrøne Literatur i det JL2te
og" 13de Aarhundrede var, som enhver anden national Literatur,
Blomsten af en eiendommelig Kulturudvikling, der til den ene
Side forudsætter stadige Paavirkninger udenfra, en stadig fortsat
Optagen af nyt Stof, og til den anden Side et Medium, der optager
og bearbeider dette Stof, — en Ramme, inden hvilken det ordnes
og grupperes. Naar Rammen er fyldt, vil der indtræde en Stans
og dernæst en Opløsning eller Sprængning af de Former, gjennem
hvilke Aandslivet hidtil har aabenbaret sig. Denne Opløsning er
nødvendig, for at Kulturudviklingen skal vinde Bum for ny
Fremad-skridning; men den vil se ud som et Forfald, en indtrædende
Vansmag, en disharmonisk Blanding af gammelt og nyt, eller en
fuldkommen Lammelse af den produktive Evne. Det nationale
Aandsliv vækker og vedligeholder Sansen for andre Folks
Aands-frembringelser; det skaber en Stil eller Form, hvorigjennem disse
Aandsfrembringelser lettere kan tilegnes; men enhver Form
haien Tendens til at fiksere sig, og jo bedre den har været tillempet
efter de Behov, der fra først af skabte den, jo mindre vil den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
