Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norrøne Literatur i Xorge’
553
kunne tilfredsstille de nye Fordringer, som det fremadskridende
Liv efterhaanden opstiller; den vinder Styrke og Fasthed,
eftersom den bruges, men taber tilsidst ogsaa sin Plasticitet og vil,
naar den er fuldkommen forbenet, alene staa iveien for
Dannelsen af nye Former. Hvad der var en levende Hinde,
hvorigjennem Stofvekslingen foregik, gaar over til en død Bark, der hindrer
den videre Vækst, og en Stil- eller Fremstillingsform, der engang
har været et fuldkomment Udtryk for Nationens Tanke- og
Følelsesliv, fastholdes ved Vanens og Rutinens Magt længe efter, at
dette har ophørt at være Tilfælde, og efter at den fortsatte
Udvikling ikke længer uden Skade kan undvære nye Former.
Vi gjenfinder overalt: paa det literære, sproglige og politiske
Felt, den samme Regel; en Nations Kraft aabenbarer sig i
Dannelsen af eiendommelige politiske Institutioner, af literære og
sproglige Mønsterformer, men brydes ogsaa eller bindes ved disse,
saa at den sterke Organisation, den typiske Fuldendthed til en
Tid maa betales med Anarki eller Afmagt til en anden. En
praktisk Indretning kan, naar den indføres, betegne et stort
Fremskridt; en politisk Institution kan gjennem lange Tider være et
bekvemt Organ for Naturens historiske Liv; men den
fremadskridende Udvikling udenfor skaber imidlertid nye og
fuldkomnere Indretninger eller Institutioner, og for at disse skal faa
Indgang, behøves der nu ofte en Kamp mod det gamle, der bliver
desto haardere og langvarigere, jo bedre dette gamle har været
befæstet, jo mere fuldstændigt det har været gjennemført. Det
følger af en raskt fremadskridende Kulturudvikling, at de mange
Mundarter hos et Folk indordnes under et fælles Normal- eller
Skriftsprog, og Tilværelsen af et saadant Skriftsprog vil igjen for
en Tid sikre Folket den aandige Overlegenhed over andre
Nationer, hos hvilke ingen herskende Sprogform har dannet sig; der
bringes paa denne Maade Enhed og Sammenhæng i Folkets
Aandsliv; de mange Smaabække opsamles som i et Reservoir,
istedetfor at fortabe sig hist og her i Sandet eller gaa op i Dunst
og Damp. Men dette Fortrin har ogsaa sin Skj^ggeside, der i
Tidens Løb, senere eller tidligere, vil træde frem. «Literanr
dia-lects, or what are commonly cailed classical languages,» siger en
bekjendt nyere Sprogforsker, «pay for their temporary greatness
bv inevitable decay–-. As soon as a language loses its
unbounded capability of change, its carelessness about what it
throws away, and its readiness in always supplying
instantane-ously the wantS of mind and heart, its natural life is ehanged in
a merely artificial existence. It may still live on for a long time,
but while it seems to be the leading shoot, it is in reality but a
broken and withering branch, slowly falling from the stock from
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
