Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dell norrøne Literatur i Norge 275
ophørte at være den nødvendige eller eneste Fonn for Nationens
Aandsliv, jo længere kom man ogsaa bort fra de levende Kilder,
hvorfra den fortællende Kunst havde hentet sin Friskhed.
Sagaerne fra Slutningen af det 13de og Begyndelsen af det 14de
Aarhundrede eller de i dette Tidsrum forfattede Overarbeidelser af
ældre Verker adskiller sig fra disse ved en udtværet og affekteret
Stil;1 istedetfor det dramatiske Liv i Foredraget og Udtrykkets
fyndige Knaphed møder vi en trættende Ordrigdom, en Stræben
efter Numerus og zirlig Periodebygning, der gjør et flaut Indtryk,
omtrent som naar en Bonde optræder i Bymandsklæder, der ikke
passer til hans Gang og Holdning. Det var et Tilbageskridt i Stil
og Smag; men det var en nødvendig Følge af, at man læste mere
og til Gjengjæld hørte sjeldnere fortælle, at man fik sin aandige
Næring og Opdragelse gjennem Bøger og ikke blot gjennem
mundtlig Tradition, at Smagen blev mere «literær» og mindre
paavirket af saadanne Hensyn, der maa tages ligeoverfor en lyttende
Tilhørerkreds; med andre Ord: det var en nødvendig Følge af
den almindelige Fremadskridning i Kultur.
Opløsningen eller Forbeningen af den norrøne Literaturs
eiendommelige poetiske og prosaiske Former vilde altsaa uundgaaelig
have indtraadt, endog om vi kunde tænke os, at det gamle
Ætte-aristokrati var bleven staaende ved Magt. Men, at dette
Aristokrati gik tilgrunde baade paa Island og i Norge, medførte
selvfølgelig, at den literære Dekadence blev saameget mere
iøjnefaldende, saameget grundigere og langvarigere. Hos de gamle
Storætter var Literaturen udviklet; blandt dem havde den fundet sit
Publikum; fra dem og deres Liv havde den hentet sine Stoffer.
Sprog og Stil, literære Former og aristokratiske
Samfundsindretninger hørte fra først af sammen og forfaldt ogsaa det ene med
det andet. Saaledes blev, samtidig med at de gamle Stilformer
tabte sin Friskhed, Grunden, hvoraf nye skulde kunne fremspire,
tilintetgjort, eller den blev udtørret og tabte for lange Tider Evnen
til at bære en nv literær Vegetation. Det gamle historiske Liv
havde afsat sit Indhold i Literaturen, og hvad det nye frembød,
maatte blive magert og fattigt, fordi Samfundet var nivelleret.
Havde Aristokratiet vedblevet at bestaa, vilde den literære
Dekadence snart have været efterfulgt af et nvt Opsving; nu savnedes
ogsaa Betingelserne for et saadant.
Paa Island, hvor Literaturen fra først af havde havt sit
Cen-trum, og hvor Sansen for Læsning fra de fornemme Mænds Huse
maa have udbredt sig i stedse videre Kredse, ophørte vistnok
langtfra alt literært Liv i Løbet af det 14de Aarhundrede. Man
1 Man sammenligne t. Eks. Vatnsda’la-Saga med t. Eks. Eyrbyggja-S. eller
I.aardti’la-S., eller den yngre Recension af Karlamagniis-S. med den ældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
